Præsidenten i Iran har begrænset magt, selv om vedkommende er den øverste folkevalgte i landet.
Når 55 millioner iranske vælgere fredag stemmer om landets kommende præsident, sker det på baggrund af et kompliceret politisk system.
Selv om præsidenten er den øverste folkevalgte i Iran, så er præsidenten underordnet den øverste religiøse leder, som siden 1989 har været ayatollah Ali Khamenei.
Her er et overblik over Irans politiske system:
* Præsidenten vælges af folket, efter et valgsystem der på mange måder ligner andre præsidentvalg med to runder - eksempelvis det franske.
* Men der er væsentlige forskelle. For at stille op i Iran skal man godkendes af Vogternes Råd, som opererer under ayatollahen. Rådet skal sikre, at love og valg lever op til statens islamiske principper.
* Vogternes Råd har 12 medlemmer. De seks er islamiske lærde, som udpeges af den øverste leder. De seks øvrige er jurister, som nomineres af domstolene og godkendes af parlamentet.
* Når præsidenten er valgt, sammensætter denne sin regering. Præsidenten står til ansvar over for den øverste leder, som udstikker de politiske hovedlinjer.
* Den største magt ligger hos den øverste leder, Ali Khamenei, som er den anden ayatollah efter den islamiske revolution i 1979. Rudollah Khomeini var den første.
* Den øverste leder udpeges af Ekspertforsamlingen, der består af 88 teologer. Forsamlingen kan også afsætte ayatollahen.
* Medlemmerne af Ekspertforsamlingen vælges hvert ottende år. Kandidaterne er godkendt af Vogternes Råd og den øverste leder.
* En iransk præsidents valgperiode er fire år, og en præsident kan kun sidde to perioder i træk.
* Iran har også et parlament, som har 290 sæder. Parlamentet kan fremsætte og vedtage love. Parlamentet har blandt andet ansvar for statens budget, og folkeforsamlingen overvåger regeringen.
Kilder: BBC og al-Jazeera.
-
For at stille op som præsidentkandidat i Iran skal man godkendes af Vogternes Råd, som opererer under den øverste leder, ayatollahen. Foto: /ritzau/AP/Vahid Salemi
