Annonce
Udland

Oversvømmelser koster liv i Centraleuropa

Voldsomme oversvømmelser langs floder i det centrale Europa har kostet flere mennesker livet, og tusinder har måttet lade sig evakuere.

Den seneste melding fra nyhedsbureauet AFP lyder, at mindst ti personer samlet set har mistet livet i Tjekkiet, Tyskland og Østrig som følge af oversvømmelserne. Flere savnes stadig.

Det er uafbrudt regn i dagevis, der har fået vandet til at stige i flere af de centraleuropæiske floder. Blandt andet er vandstanden i Donau steget til sit højeste niveau i 500 år.

Men nogle steder kan indbyggerne angiveligt begynde at håbe, at de værste vandstigninger er ved at være ovre.

- Vandet går tilbage alle steder. Til tider endda stærkt, siger Barbara Staudinger fra den østrigske Salzburg-regions miljømyndigheder til avisen Die Presse.

Dog lyder det samtidig, at vandstanden i Prag vil fortsætte med at stige natten over og forventes at nå sit højdepunkt omkring klokken seks tirsdag morgen.

Østrig, Tyskland og Tjekkiet har sat militæret ind for at assistere redningsarbejdet, der primært består i at lægge sandsække for at forhindre, at floderne går over deres bredder. Hundredvis af veje er lukket, og togene står stille.

I Tyskland kalder redningstjenesten situationen for "kritisk" og "dramatisk" for de sydlige og østlige dele af landet.

I den tyske grænseby Passau, hvor floderne Inn og Ilz løber ud i Donau, blev der mandag målt den højeste vandstand siden 1501.

De omkring 50.000 indbyggere i byen mistede mandag også deres forsyning af rindende vand, som blev lukket på grund af frygt for smitte.

Den tyske kansler Angela Merkel rejser tirsdag til Bayern, hvor Passau ligger, for at rådføre sig delstatens ministerpræsident Horst Seehofer. Der er slået katastrofealarm i området.

Tjekkiets premierminister, Petr Necas, har erklæret størstedelen af landet i undtagelsestilstand på grund af de store oversvømmelser, der også truer dele af Prags historiske centrum. Næsten 2700 personer er blevet evakueret i Tjekkiet.

I EU står man klar til at hjælpe.

- Vi ønsker at forsikre lokalsamfundet og politiske ledere, der er berørte, at vi i den europæiske familie er klar til at hjælpe, hvor der er mest behov, siger EU's kommissær med ansvar for regionalpolitik, østrigske Johannes Hahn.

I 2002 mistede 17 tjekker livet, og tusinder måtte forlade deres hjem, da der var oversvømmelser i det centrale Europa. Det fik EU til at oprette en såkaldt solidaritetsfond, der skal hjælpe medlemslandene til at komme på ret køl igen.

Den vil der blive taget af, hvis der er behov for det, melder kommissæren.

/ritzau/dpa

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem