Annonce
Udland

Pablo Iglesias ruskede op i spansk politik

Pablo Iglesias formåede på få år at transformere spansk politik med sit parti Podemos. Nu trækker han sig.

Syv år efter at han trådte ind i rampelyset på Spaniens politiske scene med et nyt parti, meddelte Pablo Iglesias tirsdag, at han trækker sig helt fra politik.

Meldingen kom, efter at det venstreorienterede parti Podemos, som Iglesias grundlagde i begyndelsen af 2014, og Socialistpartiet PSOE led et sviende nederlag til højrefløjen ved regionalvalget i Madrid.

- Når du ikke længere gør nytte, skal du vide, hvornår du skal trække sig, sagde Iglesias.

Podemos blev dannet i protest mod de hårde besparelser, som Spanien førte i årene efter finanskrisen i 2008.

Den stramme økonomiske politik berørte millioner af borgere, og Iglesias formåede at omsætte deres frustrationer og utilfredshed til en magtfuld politisk bevægelse.

I sin forholdsvis korte tid som politiker blev Pablo Iglesias en kendt skikkelse i både spansk og europæisk politik.

I 2014 vandt han et sæde i Europa-Parlamentet, og derefter gik det fremad.

Året efter stormede Podemos ind i det spanske parlament, og satte dermed i praksis en stopper for det spanske topartisystem sammen med Ciudadanos - et andet nyt parti.

I 2016 opnåede Iglesias sit største valgresultat efter at have dannet en alliance af venstrefløjspartier under navnet Unidas Podemos.

Alliancen fik så mange stemmer, at den var tæt på at blive ligeså stor som Socialistpartiet, der i årtier har domineret spansk politik sammen med det konservative Partido Popular.

Efter endnu et valg dannede Socialistpartiet og Podemos i 2020 en koalitionsregering med Pedro Sánchez som leder. Pablo Iglesias blev udnævnt til vicepremierminister.

I marts i år meddelte Iglesias så sin afgang fra regeringen, fordi han ønskede at stille op ved regionalvalget i Madrid.

Han begrundede det med, at han ville gøre mest gavn som politiker ved at udfordre sine modstandere i den spanske hovedstad.

- Vi har fejlet, sagde han tirsdag aften efter det skuffende valgresultat.

Men trods det har den nu 42-årige Iglesias, en statskundskabsprofessor med hestehale, været med til at transformere spansk politik.

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen