Annonce
Udland

Pakistans cricketlegende vil gøre op med korruption

Imran Khan har i mange år været en berømthed både i Pakistan og internationalt som følge af sin succesfulde cricketkarriere. Men selvom han er et velkendt ansigt, har han brugt adskillige år på den politiske sidelinje. Foto: Athit Perawongmetha/arkiv/Reuters

I 22 år har nu 65-årige Imran Khan kæmpet for at få politisk indflydelse i et af verdens største demokratier.

Den 65-årige Imran Khan er en international cricketlegende og har lovet den pakistanske befolkning et nyt Pakistan uden korruption, hvis de vælger ham som landets næste leder.

Endnu inden alle stemmerne er talt op og landets valgkommission har erklæret et resultat fra onsdagens parlamentsvalg, har Imran Khan i en tv-tale udråbt sig selv til vinder.

Politikeren introducerede i 1996 sit parti, Pakistan Tehreek-e-Insaf, PTI. Partinavnet står for Pakistans Retfærdighedsbevægelse.

Ved parlamentsvalget i 2002 var Khan den eneste kandidat fra partiet, som vandt en plads i parlamentet.

Imran Khan har i mange år været en berømthed både i Pakistan og internationalt som følge af sin succesfulde karriere som cricketspiller.

Han har blandt andet været anfører for det pakistanske landshold, som vandt verdensmesterskaberne i 1992 med Khan i spidsen.

Men selvom han er et velkendt ansigt, tog det flere år, før han for alvor brød igennem på den politiske scene.

Ved parlamentsvalget i 2013 blev Khans parti det tredjestørste. Her begyndte PTI for alvor at blive anerkendt politisk.

Det gode valgresultat skyldtes ifølge nyhedsbureauet Reuters særligt, at partiet formåede at få stemmer fra Pakistans unge vælgere, som er trætte af korruption.

Før Imran Khan valgte at gå ind i politik, havde han en blændende cricketkarriere, som begyndte i 1971 og fortsatte i to årtier. Her blev han ifølge Reuters kendt for sit høje tempo og sin aggressive taktik.

I den periode fik han et ry som en playboy i nattelivet i den britiske hovedstad, London. I offentligheden har han lagt vægt på, at han ser sig selv som praktiserende muslim.

Den 65-årige politiker har været gift tre gange. Han er fortsat sammen med sin tredje kone, Bushra Watto, som han blev gift med i år.

Som politiker har Imran Khan ikke haft et fast ståsted. Hans holdninger har ifølge BBC ofte været vage og ændret karakter, hvilket han er blevet kritiseret for.

Under valgkampen i år har Imran Khan blandt andet lovet vælgerne at opbygge et "nyt Pakistan", at bekæmpe korruption og at skabe en "islamisk velfærdsstat".

Den tidligere sportsstjerne er blevet kritiseret for at være populistisk og for at få støtte fra landets magtfulde militær.

Beskyldningen lyder yderligere, at militærets efterretningstjeneste har været indblandet i valget og arbejdet for at forberede Khans chancer for at blive landets næste leder.

Disse beskyldninger afviser Imran Khan. Militæret, som har haft magten i Pakistan i over halvdelen af landets levetid, afviser også enhver beskyldning om at være indblandet i parlamentsvalget.

  • Imran Khan har i mange år været en berømthed både i Pakistan og internationalt som følge af sin succesfulde cricketkarriere. Men selvom han er et velkendt ansigt, har han brugt adskillige år på den politiske sidelinje. Foto: Athit Perawongmetha/arkiv/Reuters
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem