Annonce
Udland

Pakistansk rigmand og Titanic-kender meldes om bord i ubåd

Der har været en omfattende redningsindsats i gang siden søndag, hvor en ubåd forsvandt på vej mod vraget af "Titanic". Foto: Joseph Prezioso/Ritzau Scanpix
Flere medier mener at kende identiteterne på de fem personer, der i tre døgn har været forsvundet i en ubåd.

Det står tirsdag tilsyneladende klart, hvem der er om bord i en turistubåd, der forsvandt på vej mod vraget af "Titanic".

Det skriver flere medier - herunder nyhedsbureauerne AFP og Reuters.

Ifølge OceanGate Expeditions, der har arrangeret turen, medbringer ubåden normalt en kaptajn, en ekspert og tre betalende gæster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt gæsterne er den pakistanske forretningsmand, Shahzada Dawood, der kommer fra en af Pakistans rigeste familier. Også hans søn Suleman er om bord i ubåden, oplyser deres familie i en udtalelse.

- Vi er meget taknemmelige for den bekymring, der bliver udvist af vores kolleger og venner, og vi ønsker, at alle beder for deres sikkerhed og samtidig giver familien fred og ro, lyder det i udtalelsen.

Den savnede ubåd har tirsdag været væk i omkring tre døgn. Den forsvandt søndag morgen lokal tid - søndag eftermiddag dansk tid.

Det 6,7 meter lange undervandsfartøj mistede kontakt med overfladen, cirka en time og 45 minutter efter at den var sendt afsted.

Også en britisk milliardær ved navn Hamish Harding er med i ubåden.

58-årige Harding havde inden afgang fortalt på sociale medier, at han var stolt over at skulle afsted på turen til "Titanic"-vraget.

Harding løftede på sociale medier også sløret for en af de andre personer, der menes at være om bord på ubåden.

Det drejer sig om den 77-årige franskmand Paul-Henri Nargeolet, der i årevis har beskæftiget sig med vraget. Han stod i 1987 i spidsen for den første ekspedition, der undersøgte vraget af det verdenskendte skib.

Flere medier skriver, at den femte og sidste ombordværende skulle være Stockton Rush, der leder det private firma OceanGate Expeditions.

Det er ikke officielt bekræftet, hvem der befinder sig i det lille undervandsfartøj, eller hvad deres respektive roller er.

OceanGate Expeditions' ture ned til det berømte skibsvrag koster en kvart million dollar. Det svarer til 1,7 millioner kroner.

Turen ned til havbunden og op igen tager omkring otte timer, skriver BBC.

"Titanic" sank i april 1912, da det stødte på et isbjerg under sin jomfrurejse. Dengang var det verdens største passagerskib. Af de 2200 passagerer og besætningsmedlemmer, der var om bord, døde over 1500.

/ritzau/

  • US-TITANIC
    Der har været en omfattende redningsindsats i gang siden søndag, hvor en ubåd forsvandt på vej mod vraget af "Titanic". Foto: Joseph Prezioso/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand