Armeniere og tyrkere venter spændt på, om paven søndag kalder drab på armeniere for 100 år siden "folkedrab".
Mange af Armeniens tre millioner indbyggere vil med garanti sidde klæbet til tv-skærmen, når deres land og forfædre søndag er centrum for en messe, som paven holder i Vatikanet i anledning af 100-året for massedrabet på over én million armeniere.
Men i nabolandet Tyrkiet vil endnu flere indbyggere formentlig følge med i, om paven under messen bruger ordet "folkedrab" om dét, der tog sin begyndelse for 100 år siden denne måned.
Mange historikere beskriver drabene dengang som det 20. århundreds første folkedrab, men det er en beskyldning, som tyrkerne - dengang i form af Det Osmanniske Rige - på det kraftigste afviser.
Den 78-årige pave skal med andre ord ud i diplomatisk linedans, når han vælger sine ord. På den ene side er han under offentligt pres for at tage ordet "folkedrab" i sin mund. På den anden side risikerer han at skubbe Tyrkiet - en nøglespiller i kampen mod radikal islam - fra sig.
Ifølge Armenien blev op mod 1,5 millioner armeniere dræbt mellem 1915 og 1917, da det store osmanniske rige efter flere hundrede år var ved at gå i opløsning.
Det kaukasiske land, der grænser op til Tyrkiet, har i mange år søgt international anerkendelse for, at massakrerne var et folkedrab.
Tyrkiet siger, at der "kun" døde mellem 300.000 og 500.000 armeniere i kampene, og at lige så mange tyrkere mistede livet, da armenierne gjorde oprør imod deres osmanniske herskere.
Pave Frans og den armenske patriark, Nerser Bedros XIX, vil forestå messen, der vil indeholde armensk-katolske elementer og blive overværet af blandt andre landets præsident, Sersj Sarkisjan.
Vatikanet holder messen allerede nu, selv om den officielle dato for markeringen først er 24. april. På den måde kan de, der ønsker at deltage begge steder, gøre det.
Hvis paven skulle bruge ordet "folkedrab", vil det ikke være første gang for en pave.
Johannes Paul II og den armenske patriark brugte også ordet i en fælles skriftlig erklæring i 2000, men det vil være første gang, at drabene bliver omtalt som folkedrab under en messe i Peterskirken i Vatikanet.