Annonce
Udland

Pelosi gør klar til at indlede rigsretsproces mod Trump

Formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, er klar til at indlede en proces, der kan føre til den anden rigsretssag mod præsident Donald Trump. (Arkivfoto) Foto: Mandel Ngan, Saul Loeb/Ritzau Scanpix

Hvis ikke Trump bliver fjernet ved brug af 25. tilføjelse i forfatning, vil Pelosi forsøge at indlede rigsret.

Formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, er klar til at indlede en proces, der kan føre til den anden rigsretssag mod præsident Donald Trump.

Det skriver hun i et brev til Demokraterne i Huset.

I brevet skriver Pelosi, at hun er klar til at indlede en rigsretsproces, medmindre Donald Trump bliver fjernet fra præsidentposten, ved at vicepræsident Mike Pence gør brug af den 25. tilføjelse i forfatningen.

Det skriver nyhedsbureauerne AP og AFP.

Den 25. tilføjelse i USA's forfatning gør det muligt for en vicepræsident og et flertal af ministrene i landet at afsætte en præsident, hvis denne anses for at være uegnet til at bestride posten.

En kilde tæt på Pence oplyste ifølge CNN søndag, at Pence ikke har afvist at gøre brug af den mulighed.

Trump bliver af Demokraterne beskyldt for at misbruge sin magt og opildne til uro, i forbindelse med at præsidentens tilhængere stormede USA's kongresbygning onsdag.

- For at beskytte vores forfatning og vores demokrati vil vi handle hurtigt, fordi denne præsident udgør en overhængende trussel mod begge dele, skriver Pelosi i brevet til Demokraterne i Huset ifølge AP.

Pelosi siger, at sagen skal behandles med alvor, men også hurtigt, med få dage tilbage af Trumps præsidentperiode.

- Faren for det igangværende angreb mod vores demokrati, som denne præsident udøver, intensiveres, og det samme gør det umiddelbare behov for handling, skriver Pelosi.

Trump blev også stillet for en rigsret i vinteren 2020.

Selv om rigsretsprocessen startes op igen, er det langt fra sikkert, at Trump bliver væltet, inden han træder af 20. januar, hvor Biden overtager.

Processen kan tage lang tid, og det kræver to tredjedele flertal i Senatet at vælte præsidenten.

Tidligere søndag kom det frem, at den kommende præsident Joe Bidens rådgivere forsøger at finde en måde, hvorpå Trump kan sanktioneres uden at blive stillet for retten.

En rigsretssag i Senatet kan forsinke Bidens ministernomineringer og andet vigtigt arbejde, herunder en større økonomisk hjælpepakke, som Biden planlægger at indføre.

  • FILES-COMBO-US-POLITICS-IMPEACH
    Formanden for Repræsentanternes Hus, demokraten Nancy Pelosi, er klar til at indlede en proces, der kan føre til den anden rigsretssag mod præsident Donald Trump. (Arkivfoto) Foto: Mandel Ngan, Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år