Annonce
Udland

Pengestrid får Pentagon til at frabede sig flere F-35-fly

Leverancerne af F-35-kampfly til Pentagon er igen blevet sat på pause. Foto: Reuters/Amir Cohen/arkiv

Pentagon har suspenderet yderligere leverancer af F-35-kampfly på grund af strid om reparationsomkostninger.

Det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, har midlertidigt frabedt sig yderligere leverancer af F-35-kampfly fra flyproducenten Lockheed Martin.

Det sker, som følge af uenighed over hvem der skal dække omkostningerne for reparation af en produktionsfejl, der sidste år blev fundet på flere end 200 af flyene.

Det oplyser tre unavngivne personer tæt på sagen ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Sidste år stoppede Pentagon med at tage imod F-35-kampfly i 30 dage. Beslutningen kom, efter at ministeriet havde opdaget rust mellem de udvendige kulfiberpaneler og selve skroget.

Da en løsning på problemet var fundet, blev leverancerne genoptaget, og Lockheed Martin nåede sine leveringsmål for 2017.

Men nu er leverancerne til Pentagon altså igen blevet sat på pause. Det skyldes angiveligt en strid over et mere komplekst problem, der kan betyde, at teknikere er nødt til at rejse verden rundt for at reparere de berørte fly.

De unavngivne kilder fortæller til Reuters, at det også kan påvirke udenlandske kunder, når Pentagon stopper med at tage imod flere F-35-kampfly.

Ifølge to af kilderne er hidtil to udenlandske regeringer stoppet med at tage imod flere F-35-fly som følge af betalingsstriden.

En talsmand for Lockheed Martin oplyser, at produktionen af F-35 fortsætter, og at flyproducenten er sikker på, at den nok skal nå sine leveringsmål på 91 fly i 2018.

- Mens alt arbejde på vores fabrikker fortsætter, så har Joint Program Office (programkontoret bag udviklingen af kampflyet, red.) midlertidigt suspenderet modtagelsen af flere fly.

- Det sker, indtil vi er blevet enige om en aftale om et kontraktmæssigt spørgsmål. Vi forventer, at det snart bliver løst, udtaler flyproducenten.

Herhjemme gav et flertal i Folketinget efter ti års tøven kort før jul sidste år det endelige grønne lys til indkøbet af Danmarks 27 nye F-35-kampfly, der skal afløse de udtjente F-16-jagere.

Forsvarsministeriet havde således bedt om lov til at bruge 16,37 milliarder kroner, der er den beregnede indkøbspris på de 27 fly.

I alt ventes prisen for flyene inklusive drift og vedligehold over de næste 30 år at løbe op i 57 milliarder kroner.

Det gør dem til den største enkeltstående investering for staten nogensinde.

  • FILE PHOTO: An Israeli Air Force F-35 fighter jet flies during an aerial demonstration at a graduation ceremony for Israeli air force pilots at the Hatzerim air base in southern Israel
    Leverancerne af F-35-kampfly til Pentagon er igen blevet sat på pause. Foto: Reuters/Amir Cohen/arkiv
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem