Begge parter i finsk flykonflikt accepterer et mæglingsforslag.
Piloterne i det finske flyselskab Finnair har besluttet at afslutte deres strejke.
Det sker, efter Finnanir og piloterne har godkendt et mæglingsforslag. Begge parter siger, de tilstræber hurtigt at få gang i trafikken igen.
Titusinder af rejsende er strandet i Finland og rundt om i verden som følge af strejken.
Finnair havde krævet nedskæringer i piloternes lønninger og henvist til, at flyselskabet står til et rekordunderskud i 2009.
/ritzau/FNB