Polsk politi anholder og fængsler to mænd, der mistænkes for at stå bag bombeattentater mod Ikea-varehuse.
Polsk politi har anholdt og sigtet to mænd for at stå bag flere bombeangreb mod Ikea-varehuse tidligere på året.
Det skriver polske medier.
De to mænd blev lørdag fængslet i tre måneder, mens yderligere efterforskning af bombeangrebene skal gennemføres.
Bomber var led i et forsøg på at pengeafpresning mod den svenske møbelgigant. Ifølge polske medier skal de to have forsøgt at afpresse Ikea for cirka 45 millioner kroner.
De to fængslede er begge 39 år. Den ene er it-ekspert og taler flere sprog. Den anden er tidligere dømt for narkokriminalitet.
De anholdtes nationalitet er ikke oplyst.
Ifølge polske medier leder politiet efter endnu en person, der er mistænkt i bombesagen mod Ikea.
Ikea-varehuse i Belgien, Holland, Tyskland og Frankrig blev i sommer ramt af flere bombesprængninger.
Ved et tilfælde blev to personer kvæstet. Ellers skete der kun materiel skade på varehusene.
I september blev en bombe opdaget ved et Ikea-varehus i Tjekkiet. Men her nåede politiet af afmontere bomben, inden den eksploderede.
/ritzau/TT