Annonce
Udland

Politibetjent under Floyd-ceremoni: Vi er en del af problemet

Kisten med afdøde Floyd bliver her bragt ind i kirken i byen Raeford. Foto: Pool/Reuters

Demonstrationerne er fortsat i USA, mens George Floyd blev mindet ved en ceremoni i North Carolina.

Hundredvis af mennesker stod i kø for at se George Floyds kiste under en mindehøjtidelighed lørdag lokal tid nær hans fødeby, Fayetteville, i delstaten North Carolina.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Nogle stod med paraplyer for at skærme for solen, nogle græd, og andre holdt mobiltelefoner i vejret, mens ligvognen ankom.

Da fremvisningen af den lukkede kiste var ovre, fulgte en ceremoni.

Her udtalte en lokal politibetjent sig om politivold i USA og den anholdelse, som Floyd døde under.

- Nok er nok. Lad ikke George Floyds liv have været forgæves. Det er blevet et offer, sagde sherif Hubert Peterkin i Hoke County ifølge CBS News.

- Vi er en del af problemet, sagde han direkte henvendt til andre betjente.

Sheriffen tog også skarpt afstand fra politivold.

- Jeg er ligeglad med, hvad George gjorde. Vi som politibetjente har ikke autoriteten til at intimidere, bruge vores magt til at true folk og dræbe, fordi vi har et tegn og en pistol, sagde Peterkin ifølge CNN.

Også præsten Christopher D. Stackhouse talte under ceremonien.

Han kaldte Floyds død den begivenhed, der har "tændt lunten, som vil ændre nationen", skriver CNN.

Selv om Floyd tilbragte det meste af sit liv i Houston, boede store dele af hans familie i Fayetteville og området omkring. Selve mindehøjtidelighed fandt sted i Raeford få kilometer fra Fayetteville. Det skriver The Charlotte Observer.

Kun familiemedlemmer blev inviteret med til ceremonien om eftermiddagen. Den blev dog sendt direkte på tv.

Ceremonien var den anden efter en mindehøjtidelighed i Minneapolis torsdag eftermiddag lokal tid.

George Floyd var en 46-årig sort mand, der døde 25. maj i forbindelse med en anholdelse i byen Minneapolis i Minnesota.

Det skete, efter at en politibetjent havde fastholdt ham ved at sætte sit knæ mod hans hals i otte minutter og 46 sekunder.

Hans død har udløst omfattende demonstrationer over hele landet i protest mod politivold og racisme.

De fire betjente, som var indblandet i anholdelsen, er alle blevet fyret.

Betjenten, der sad på Floyds hals, er sigtet for drab. De andre tre betjente er sigtet for medvirken til drab.

Samtidig med ceremonien gik amerikanerne på gaden for 12. dag i træk.

Ifølge AFP var der demonstrationer fra New York City til Los Angeles, men det var Washington D.C., der på ny var begivenhedernes centrum, da tusindvis strømmede ud på gaderne.

Begravelsen af George Floyd finder sted 9. juni i Houston.

Folk besøger Floyds kiste for at mindes og sørge over ham. Foto: Pool/Reuters
Link til CBS-artikel
Familien beder under ceremonien for Floyd. Foto: Pool/Reuters
Link til CNN-artikel
Artiklen fortsætter efter annoncen
En gruppe mennesker ankom til kirken på heste som en hyldest til Floyd. Foto: Jonathan Drake/Reuters
Link til artikel hos The Charlotte Observer
  • News: George Floyd Memorial
    Kisten med afdøde Floyd bliver her bragt ind i kirken i byen Raeford. Foto: Pool/Reuters
  • Mourners view the coffin of George Floyd, who died in Minneapolis police custody, during a memorial held in his home town of Raeford
    Folk besøger Floyds kiste for at mindes og sørge over ham. Foto: Pool/Reuters
  • News: George Floyd Memorial
    Familien beder under ceremonien for Floyd. Foto: Pool/Reuters
  • George Floyd memorial in Raeford
    En gruppe mennesker ankom til kirken på heste som en hyldest til Floyd. Foto: Jonathan Drake/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Dølle-formandens opfordring: Det skal du være opmærksom på

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen