Annonce
Udland

Populær Netflix-serie stjålet: Hacker kræver løsesum

De nye afsnit af Netflix' successerie Orange Is The New Black skal efter planen frigives 9. juni på Netflix. Foto: Free/Jojo Whilden/netflix

Flere måneder før serien Orange Is The New Black har sæsonpremiere, truer en hacker med at frigive afsnittene.

En hacker påstår at have stjålet den kommende sæson af Netflix' populære fængselsserie, Orange Is The New Black.

Han truer med at lække samtlige afsnit på nettet før sæsonpremieren, med mindre streamingtjenesten betaler ham en løsesum. Det skriver nyhedsbureauet AP ifølge The Guardian.

Hackeren, som opererer under navnet The Dark Overlord, har angiveligt allerede lagt den første episode op på en hjemmeside, der deler ulovlige filer.

Det er dog ikke lykkedes AP at bekræfte oplysningen.

De nye afsnit skal efter planen frigives 9. juni på Netflix.

Netflix har bekræftet, at en mindre forhandler, som arbejder med flere store tv-producenter, har været udsat for et brud af en art.

Selskabet betegner det som en "igangværende situation", der bliver efterforsket af FBI og andre amerikanske myndigheder.

I brevet, hvor The Dark Overlord kræver sin løsesum, hævder han at have stjålet flere serier fra andre filmselskaber ved at bryde ind i ét selskab.

De serier har hackeren også truet med at frigive, med mindre han får en "beskeden" løsesum.

Netflix regner med, at Orange Is The New Black kan skaffe 3,2 millioner ekstra abonnenter fra april og frem mod juni.

Streamingtjenestens abonnementsvækst var lavere end ventet i årets første kvartal.

Antallet af abonnenter steg med 4,95 millioner i marts til 98,8 millioner, oplyste Netflix 18. april ifølge det tyske nyhedsbureau dpa.

Selskabet oplyste i den forbindelse, at det ventede at runde 100 millioner i løbet af april.

Netflix blev grundlagt i 1997. Dengang kunne amerikanere leje DVD'er, som blev sendt af sted med posten.

Sidste år lancerede streamingtjenesten dens "globale internet tv-netværk", og i dag kan folk i flere end 190 lande benytte sig af tjenesten online.

  • JoJo Whilden
    De nye afsnit af Netflix' successerie Orange Is The New Black skal efter planen frigives 9. juni på Netflix. Foto: Free/Jojo Whilden/netflix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing