Annonce
Udland

Portræt: Lars Vilks nægtede at lade truslerne stoppe ham

Den svenske kunstner Lars Vilks, der for alvor vakte opsigt med sin tegning fra 2007 af profeten Muhammed som en hund, ses her under et debatmøde om ytringsfrihed i den finske hovedstad, Helsinki, i 2015. Foto: Vesa Moilanen/Ritzau Scanpix

Lars Vilks var under politibeskyttelse og befandt sig i en bil sammen med to politifolk, da han døde søndag.

Først kom meddelelsen om, at to politifolk og en person, der var under beskyttelse, var dræbt i en ulykke søndag ved byen Markaryd i Sverige.

Dernæst eksploderede nyheden om, hvem den beskyttede person var.

Det var den svenske kunstner Lars Vilks, der i de seneste mange år har levet med trusler på livet.

I Danmark kender mange nok bedst Lars Vilks fra den februardag i 2015, hvor København blev ramme om et terrorangreb mod først kulturhuset Krudttønden på Østerbro og dernæst synagogen i Krystalgade.

En ung og tidligere straffet mand med radikal islamistisk overbevisning, Omar El-Hussein, gik ind i kulturhuset og affyrede flere skud.

Filmmanden Finn Nørgaard mistede livet.

Men den svenske kunstner menes at have været Omar El-Husseins mål. Da politiet i forbindelse med en retssag mod et par af El-Husseins venner fremlagde deres beviser, kom det frem, at han inden angrebet på en internetcafé havde søgt på Krudttønden og Vilks' navn.

Lars Vilks var indbudt til et debatmøde om ytringsfrihed og blasfemi, der fandt sted i kulturhuset den dag, den 14. februar 2015.

Baggrunden var, at han i 2007 fik publiceret en karikaturtegning, som forestiller profeten Muhammed som en hund.

Året inden var Muhammedkrisen brudt ud som følge af de tegninger af den islamiske profet, som Jyllands-Posten havde offentliggjort.

Vilks' tegning medførte en række dødstrusler mod ham. Blandt andet havde al-Qaeda udlovet en dusør på 100.000 dollar til den, der dræbte ham.

Omkring ni måneder efter angrebet mod Krudttønden var Vilks igen tilbage i Danmark, denne gang til en konference om ytringsfrihed på Christiansborg.

Her fortalte han om, hvordan hans liv havde ændret sig.

- Alting er organiseret. Når jeg bevæger mig ud, bliver det et større problem. Jeg skal være meget fleksibel og kan ikke leve et normalt liv, sagde han.

Men som kunstneren nævnte ved sit besøg i København i 2017, skal trusler og vold "ikke sætte dagsordenen".

- Jeg vil ikke trække mig som forelæser og deltager i konferencer, bare fordi jeg har en terrortrussel over hovedet. Det er vigtigt at forsvare de ting, man tror på, lød det fra Vilks.

Han var uddannet i kunsthistorie og fandt som ung hurtigt sin egen stil.

Hans kunst og det, der af mange blev opfattet som alvorlige provokationer fra hans side, førte til en lang række trusler mod hans liv.

I 2018 blev en 53-årig irsk-algerier idømt 15 års fængsel ved en domstol i USA for at have forsøgt at rekruttere flere personer til at forsøge at slå Vilks ihjel.

Den dømte mand havde blandt andet rekrutteret Colleen LaRose, der også er kendt som "Jihad Jane". Hun er tidligere blevet dømt for at have planlagt en rejse til Europa med det formål at dræbe Lars Vilks.

Drabsplanerne blev forpurret, da Colleen LaRose begyndte at fortryde og kontaktede politiet. Hun tog kontakt til det føderale politi i USA, FBI, og fortalte om planerne.

Hjemme i Sverige blev flere af Lars Vilks' værker udsat for hærværk.

I 2019 blev en træskulptur med titlen "Waaaall" brændt ned. Værket var en del af en permanent kunstudstilling, der hedder "Konst på Hög". Den består af en række skulpturer, der er placeret i et bakket landskab i Kumla lidt uden for Örebro i det centrale Sverige.

I 2016 brændte hans kunstværk "Nimis" delvist ned. Det står ved kysten i naturreservatet Kullaberg i Skåne.

Værket er cirka 150 meter langt og op til 15 meter højt. Konstruktionen er lavet af adskillige ton drivtømmer, som Vilks har samlet siden 1980.

Svenske myndigheder har forsøgt at få den enorme skulptur fjernet, fordi den er opført uden byggetilladelse. Men den står endnu.

  • -
    Den svenske kunstner Lars Vilks, der for alvor vakte opsigt med sin tegning fra 2007 af profeten Muhammed som en hund, ses her under et debatmøde om ytringsfrihed i den finske hovedstad, Helsinki, i 2015. Foto: Vesa Moilanen/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år