Annonce
Udland

Præsidentvalg i Senegal kan ende med politisk jordskælv

Senegaleserne på vej til vælgermøder fredag, inden valget afvikles søndag. Det er sandsynligt, at valget ender ud i en anden valgrunde. Foto: John Wessels/Ritzau Scanpix
I Senegal går syv millioner søndag til stemmeurnerne. Ud af 17 kandidater er der to, man skal holde øje med.

Senegals præsidentkandidater samlede fredag deres støtter til de allersidste vælgermøder, inden deres valgkampagner officielt sluttede ved midnat.

Søndag afvikles præsidentvalget, som kommer efter flere ugers politisk krise, og som på flere måder adskiller sig alle de andre gange, senegaleserne er gået til stemmeurerne.

Syv millioner mennesker kan bruge deres stemmeret i det vestafrikanske land, som er blevet udnævnt til en ny spiller på det globale oliemarked, men hvor mere end en tredjedel lever i fattigdom.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Samtidig er halvdelen af befolkningen under 20 år gamle.

Efter to kandidater til præsidentposten i sidste øjeblik har trukket sig, er der 17 navne på stemmesedlerne. Vinderen får blandt andet til opgave at opbløde flere års politiske spændinger og at få sat indtægterne fra nyligt opdaget olie og gas i system.

Den nuværende præsident, Macky Sall, der har været ved magten siden 2012, genopstiller ikke. Det bliver dermed det første senegalesiske valg, hvor den siddende præsident ikke er på stemmesedlen.

Blandt de 17 kandidater er der to, som er favorit til sejren. Det gælder den 62-årige Amadou Ba, som er regeringskoalitionens kandidat og tidligere premierminister, og oppositionens 43-årige kandidat Bassirou Diomaye Faye.

Faye blev løsladt fra fængslet i sidste uge, efter at han sammen med den meget populære oppositionsfigur Ousmane Sonko var blevet anholdt.

Sonko er selv blevet diskvalificeret som kandidat på grund af en dom for æreskrænkelse, men han har opfordret sine mange støtter til i stedet at stemme på Faye, der inden fængslingen var relativt ukendt.

Faye er ikke blevet dømt for noget i forbindelse med anholdelsen.

Den diskvalificerede kandidat Karim Wade, som er søn af den tidligere præsident Abdoulaye Wade, har også opfordret befolkningen til i stedet at sætte kryds ved oppositionens Faye.

Fra den senegalesiske lektor og forsker i statskundskab El Hadji Mamadou Mbaye lyder det, at det er netop Amadou Ba og Faye, man søndag skal rette øjnene mod.

- Medmindre der sker en tsunami, er det de to, der kommer til at vise sig frem. Hele sagen vil blive afgjort af den kandidat, der ender på tredjepladsen, og som dermed bliver dommer, siger han.

En sejr til Faye vil udgøre et "politisk jordskælv", fordi han er "en spiller, der ikke kommer fra systemet", lyder det.

Den mere traditionelle Amadou Ba har opfordret folk til at stemme på "erfaring og kompetence i stedet for at betro landets tøjler til eventyrere".

68-årige Khalifa Sall, der er tidligere borgmester i hovedstaden Dakar, er blevet peget på som den, der kan tage søndagens tredjeplads.

Det er sandsynligt, at valget ender ud i en anden valgrunde, fordi der er så mange kandidater på sedlerne, at et flertal kan blive svært at samle.

En dato for dette er dog endnu ikke blevet bestemt.

Valget skulle egentlig have været afholdt 25. februar, men præsident Sall udskød det i starten af februar på ubestemt tid. Det udløste en politisk krise, og ikke mindst vrede og demonstrationer, der kostede fire personer livet.

/ritzau/

  • TOPSHOT-SENEGAL-VOTE-POLITICS
    Senegaleserne på vej til vælgermøder fredag, inden valget afvikles søndag. Det er sandsynligt, at valget ender ud i en anden valgrunde. Foto: John Wessels/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde