Annonce
Udland

Premierminister undskylder for at genåbne Holland for tidligt

Hollands premierminister, Mark Rutte, undskylder på et pressemøde for at genåbne landet for hurtigt, efter at smittetallene er vokset eksplosivt. Foto: Phil Nijhuis/Ritzau Scanpix

Smittetallene i Holland er vokset eksplosivt siden genåbning. Nu undskylder premierministeren.

Hollands premierminister, Mark Rutte, har mandag undskyldt for at genåbne landet for tidligt.

På et pressemøde erkender Rutte, at landets coronarestriktioner blev løftet for hurtigt, efter at smittetallene i Holland i weekenden nåede det højeste niveau i år.

- Hvad vi troede, var muligt, viste sig ikke at være muligt i praksis, siger premierministeren ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Vi (regeringen, red.) udviste dårligt dømmekraft, hvilket vi fortryder og undskylder for, tilføjer Rutte.

Mark Rutte genindførte fredag flere begrænsninger for barer, restauranter og natklubber i et forsøg på at stoppe smittestigningen, der primært bliver drevet frem af unge mennesker.

Samtidig aflyste og udskød regeringen flere planlagte festivaler og større begivenheder indtil 14. august.

Det skete, bare to uger efter at stort set alle Hollands restriktioner blev løftet, i takt med at smittetallene fortsatte med at falde.

Ifølge BBC registrerede hollandske myndigheder lørdag over 10.000 nye smittede. Det var den højeste daglige stigning i landet siden december.

Alene den foregående uge blev smittetallene ottedoblet på bare syv dage.

Mark Ruttes undskyldning er lidt af en kovending, efter at han fredag forsvarede regeringens beslutning om at genåbne landet så tidligt, som det var tilfældet.

Her sagde han blandt andet på et pressemøde ifølge Reuters, at lempelsen af restriktioner var "et logisk skridt". Han afviste samtidig, at hans regering på nogen måde havde håndteret situationen dårligt.

Trods den eksplosive smittestigning i Holland har situationen endnu ikke ført til, at mange flere er blevet indlagt med covid-19 på landets hospitaler.

Sundhedsminister Hugo de Jonge har dog ifølge Reuters advaret om, at det hurtigt kan ske på grund af den "uhørt" store smittestigning.

Ifølge BBC er 46 procent af Hollands voksne befolkning fuldt vaccineret. Over 77 procent har fået mindst et stik.

  • NETHERLANDS-HEALTH-VIRUS-POLITICS
    Hollands premierminister, Mark Rutte, undskylder på et pressemøde for at genåbne landet for hurtigt, efter at smittetallene er vokset eksplosivt. Foto: Phil Nijhuis/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år