Annonce
Udland

Prins Harry og hans nyforlovede skal giftes til maj

Prins Harry og Meghan Markle offentliggjorde deres forlovelse mandag. Foto: /ritzau/AP/Matt Dunham

Der vil være royalt bryllup i Storbritannien til maj, når prins Harry og Meghan Markle skal giftes.

Britiske prins Harry og Meghan Markle skal giftes til maj i Windsor. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Brylluppet vil finde sted i Windsor Castle Chapel, der ligger ved kongeslottet Windsor.

- Hendes Majestæt Dronningen har givet tilladelse til, at brylluppet kan finde sted i kapellet. Kongefamilien vil betale for brylluppet, skriver en talsmand for parret ifølge nyhedsbureauet AFP.

Windsor Castle ligger vest for London og har været kongelig residens, siden Henry I brugte det kort efter den normanniske invasion af England i 1066.

Oprindeligt blev Windsor bygget af Wilhelm Erobreren, der efter sin invasion og overtagelse af England befæstede landet med en stribe borge for at holde de betvungne angelsaksere i ro.

Kapellet, som de to skal giftes i, er fra det 15. århundrede og ifølge nyhedsbureauet AP mere intimt end Westminster Abbey, hvor prins Harrys broder, Storbritanniens kommende konge, blev gift.

Prins Harry, der officielt hedder Prins Henry af Wales, er i dag 33 år, og han er den anden søn af prins Charles og den afdøde prinsesse Diana. Prins Harry er den femte i rækken til den britiske trone.

Hans tilkommende er 36 år og endnu bedst kendt for sin rolle i tv-dramaet "Suits". Her spiller hun juridisk assistent.

Mandag blev det offentliggjort, at de to er blevet forlovet.

- Hans Højhed Prinsen af Wales kan med glæde meddele, at prins Harry skal giftes med Meghan Markle. Brylluppet vil finde sted i foråret 2018, hed det.

Ifølge meddelelsen forlovede parret sig tidligere på måneden.

- Prins Harry har informeret Hendes Majestæt Dronningen og andre tætte medlemmer af familien. Prins Harry har også søgt og fået frøken Markles forældres velsignelse, fremgår det af erklæringen.

Forlovelsesringen, som blev vist frem på plænen foran Kensington Palace, består af tre ædelstene og er designet af prins Harry, skrev BBC.

De to yderste sten stammer fra prinsesse Dianas personlige samling.

Ringen i midten er fra Botswana, som ifølge hoffet står parret nært.

Prins Harry og Meghan Markle kommer til at bo i Nottingham Cottage i Londons Kensington Palace. Her bor i forvejen Harrys ældre bror, prins William, hans kone Kate og deres to børn.

  • Britain Royal Engagement
    Prins Harry og Meghan Markle offentliggjorde deres forlovelse mandag. Foto: /ritzau/AP/Matt Dunham
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land