Oprørere betegner det som rendyrket terrorisme, at Gaddafi-tro styrker angriber boligkvarterer med granater.
Styrker, der er loyale over for Libyens leder, Muammar Gaddafi, har tidligt mandag angrebet den oprørerkontrollerede by Misrata med granater, siger en talsmand for oprørerne.
- Granatangrebet blev indledt i de tidlige timer mandag, og det fortsætter med brug af morterer og artilleri.
- Det er rendyrket terror. Granaternes mål er beboelseskvarterer. Vi ved, at der er ofre, men jeg ved ikke hvor mange, siger en talsmand, der kalder sig Gemal.
/ritzau/Reuters