Annonce
Udland

Montenegros præsident erkender nederlag efter 33 år ved magten

Montenegros afgående præsident, Milo Djukanovic, har erkendt sit valgnederlag. Den politiske veteran har været præsident i to embedsperioder og premierminister i fire perioder og har præget det politiske liv i Montenegro i over 30 år. Foto: Stevo Vasiljevic/Reuters
Milo Djukanovic må overdrage præsidentembedet i Montenegro til 36-årig tidligere økonomiminister.

Montenegros politiske veteran og afgående præsident, Milo Djukanovic, erkender sent søndag aften at have tabt anden og afgørende runde af præsidentvalget i det lille balkanland.

Hans udfordrer, den 36-årige tidligere økonomiminister Jakov Milatovic, er valgt som ny præsident.

- Montenegro har foretaget sit valg. Jeg respekterer det valg, og jeg lykønsker Jakov Milatovic, siger Milo Djukanovic ifølge Reuters i en tale på valgaftenen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den første prognose har givet Milatovic omkring 60 procent af stemmerne.

Jakov Milatovic er en 36-årig økonom, der er uddannet i Vesten. Han står i spidsen for den stadig mere populære bevægelse Europa Nu.

Milo Djukanovic har domineret det politiske liv i det lille balkanland i 33 år. Han har været præsident i to embedsperioder og premierminister i fire perioder.

Under hans ledelse har Montenegro trodset Rusland, er blevet medlem af Nato og har indledt forhandlinger med EU om medlemskab.

Under stort presseopbud stemte den 36-årige tidligere økonomiminister Jakov Milatovic søndag på et valgsted i Montenegros hovedstad, Podgorica, sammen med sin kone, Milena. Jakov Milatovic ser ud til at blive den næste præsident i det lille balkanland. Foto: Marko Djurica/Reuters

Milatovic håber også, at Montenegro bliver medlem af EU. Men han er også tilhænger af et tættere bånd til Serbien.

Djukanovic fik omkring hver tredje stemme i første runde af præsidentvalget, der fandt sted for to uger siden.

Men Milatovic har opbakning fra den proserbiske fløj i Montenegro. Så mange af de vælgere, hvis kandidat ikke gik videre til anden valgrunde, foretrak den tidligere økonomiminister frem for den nuværende præsident.

Præsidentposten er i høj grad ceremoniel i Montenegro. Det meste af magten ligger hos premierministeren.

Men resultatet af præsidentvalget kan give et fingerpeg om udfaldet ved et kommende parlamentsvalg.

For lidt over to år siden tabte Milo Djukanovic og hans socialdemokratiske parti, DPS, parlamentsvalget til en koalition bestående af reformpartier og partier, der er tæt på Serbien.

Indtil 2006 udgjorde Serbien og Montenegro den sidste rest af Jugoslavien. Men Montenegro valgte uafhængighed fra Serbien det år.

Iagttagere siger ifølge nyhedsbureauet dpa, at det parlamentsvalg, der efter planen skal finde sted i juni, kan komme til at ændre udenrigspolitikken i Montenegro, idet valget ventes at give fremgang til proserbiske partier.

En kommende proserbisk regering ventes ikke at dreje væk fra den vej mod EU-medlemskab, som Djukanovic har bragt landet ind på. Men en regering med et tættere bånd til Serbien kan sænke farten i processen, i og med at det kan give mere modstand mod reformer, skriver dpa.

Omkring 540.000 vælgere kunne stemme ved søndagens valg.

Et endeligt resultat ventes klar i løbet af søndag aften eller natten til mandag.

/ritzau/

  • Second round of presidential elections in Montenegro
    Montenegros afgående præsident, Milo Djukanovic, har erkendt sit valgnederlag. Den politiske veteran har været præsident i to embedsperioder og premierminister i fire perioder og har præget det politiske liv i Montenegro i over 30 år. Foto: Stevo Vasiljevic/Reuters
  • Second round of presidential elections in Montenegro
    Under stort presseopbud stemte den 36-årige tidligere økonomiminister Jakov Milatovic søndag på et valgsted i Montenegros hovedstad, Podgorica, sammen med sin kone, Milena. Jakov Milatovic ser ud til at blive den næste præsident i det lille balkanland. Foto: Marko Djurica/Reuters
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Annonce
Annonce
112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed