Annonce
Udland

Protestparti vil forsøge at danne regering i Bulgarien

Uklar politisk situation efter Bulgariens parlamentsvalg. Det bulgarske protestparti ITN har mandag gjort det klart, at det ikke vil gå ind i en koalition, men selv vil prøve at danne en regering. Det siger partilederen Slavi Trifonov dagen efter et parlamentsvalg, hvor der ikke blev nogen klar vinder. Foto: Stoyan Nenov/Reuters

Bulgarerne har stemt ved andet parlamentsvalg på tre måneder. Der er ingen klar vinder ved valget.

Det konservative parti GERB står til en kneben valgsejr efter søndagens parlamentsvalg i Bulgarien.

Efter en optælling af omkring 95 procent af stemmerne har partiet fået 23,9 procent af de afgivne stemmer.

Det viser data fra valgkommissionen tidligt mandag morgen.

Dermed står GERB til at blive parlamentets største.

Det nye protestparti ITN - Der er Sådan en Stat - kom meget tæt på GERB med 23,7 procent af stemmerne.

ITN gør det mandag klart, at det ikke vil gå ind i en koalition, men selv vil prøve at danne en regering. Det siger partilederen Slavi Trifonov dagen efter parlamentsvalget, der altså ikke giver en klar vinder.

Det er andet valg i Bulgarien inden for kort tid, da det ikke lykkedes parlamentarikerne at finde et regeringsflertal efter valget den 4. april.

GERB har haft magten i næsten et årti. Partiet og dets leder, Bojko Borisov, der har været premierminister tre gange, fik ved aprilvalget 26 procent af stemmerne og blev størst.

Men partiet har haft problemer med at finde samarbejdspartnere, efter at det i sommeren 2020 var mål for omfattende demonstrationer mod korruption.

Den 62-årige Borisov, tidligere livvagt og indehaver af det sorte bælte i karate, afviser alle anklager. Men hans kritikere siger, at der har været korruption, mens han har været regeringschef.

Protestpartiet ITN kritiserer de etablerede politikere og partier og ledes af sangeren og tv-værten Slavi Trifonov.

Trifonov var dog ikke selv opstillet til valget, og han har afvist at blive premierminister.

Partiet lever godt af utilfredshed med det bestående i befolkningen og fik ved valget i april 17,6 procent af stemmerne.

Søndag aften sagde Strahil Deliyski, politisk analytiker, ifølge nyhedsbureauet AFP, at selv hvis GERB får et godt valg, får partiet ikke regeringsmagten.

Ingen vil have noget med dem at gøre.

ITN vil ikke samarbejde med GERB og heller ikke med hverken Socialisterne eller MRF, der er et parti for det tyrkiske mindretal.

Hvis ITN ikke kan regere selv, vil det muligvis kunne samarbejde med flere nye partier, der opstod under sidste sommers demonstrationer mod korruption.

Det gælder partier som det højreorienterede Demokratisk Bulgarien og det venstreorienterede Rejs Jer! Ud med Mafiaen. Partierne står henholdsvis til 13,6 procent og 10,6 procent af stemmerne med 95 procent af dem optalt.

Det endelige resultat af valget forventes først torsdag.

  • Man walks past election posters of Democratic Bulgaria party in Sofia
    Uklar politisk situation efter Bulgariens parlamentsvalg. Det bulgarske protestparti ITN har mandag gjort det klart, at det ikke vil gå ind i en koalition, men selv vil prøve at danne en regering. Det siger partilederen Slavi Trifonov dagen efter et parlamentsvalg, hvor der ikke blev nogen klar vinder. Foto: Stoyan Nenov/Reuters
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde