Annonce
Udland

Putin fortæller om sin hemmelige dåb

Umiddelbart efter julemesse fredag afslørede Ruslands premierminister Putin en hemmelighed om sit kristenliv.

Ruslands premierminister, Vladimir Putin, har natten til lørdag deltaget i en ortodoks julegudstjeneste i en kirke i hjembyen Sankt Petersborg, hvor han som barn i sovjettiden blev hemmeligt døbt.

Putin, som håber på at vinde tredje periode ved præsidentvalget i marts, deltog i forbindelse med den russisk-ortodokse jul i en midnatsmesse i en katedral i Sankt Petersborg, hvor tv viste billeder af ham stående foran en gruppe troende.

Efter at han kom ud af katedralen, skal han ifølge sin egen hjemmeside have sagt til journalister:

- For mig er der her tale om en meget speciel katedral. Jeg blev døbt her.

Han sagde, at hans mor og en nabo i al hemmelighed havde bragt ham til kirken, hvor han blev hemmeligt døbt. De frygtede en negativ reaktion fra faren, der var medlem af Kommunistpartiet, som gik ind for ateisme som officiel statsideologi.

Putin blev født i 1952, et år inden kommunistlederen Josef Stalins død.

- Min far var medlem af Kommunistpartiet i Sovjetunionen. Han var en bestemt og streng mand. De gjorde det i hemmelighed bag ryggen på ham, eller de troede i hvert fald, at min dåb var hemmelig, siger Putin i en usædvanlig personlig kommentar.

Han tilføjede at både hans fars og mors bisættelser blev holdt i den samme katedral.

Putin var medlem af Sovjetunionens hemmelige efterretningstjeneste, KGB, som også var skeptisk over for religion. Men Putin har åbent talt om sin kristne tro, siden han blev politiker, og han mødes ofte med højtstående repræsentanter fra kirken.

Den russisk-ortodokse kirke fejrer jul 6. og 7. januar og andre helligdage i overensstemmelse med den julianske kalender, mens andre kristne kirker følger den gregorianske.

/ritzau/AFP

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem