Annonce
Udland

Putin: Greenpeace-aktivister er ikke pirater

30 aktivister fra miljøorganisationen Greenpeace sidder nu fængslet i Murmansk i Rusland.

Greenpeace meddeler, at aktivisterne sidder i forskellige fængsler i den nordrussiske havneby, mens de afventer, om myndighederne rejser sigtelse mod dem.

Tidligere har myndighederne sagt, at de ville tage paragraffer om pirateri i brug, og pirateri kan i Rusland straffes med op til 15 år i fængsel.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, mener imidlertid ikke, at aktivisterne er pirater, skriver Reuters.

- Det er absolut klart, at de selvfølgelig ikke er pirater. Men formelt forsøgte de at borde denne platform. Det er tydeligt, at disse mennesker har brudt international lov, siger Putin på en arktisk konference i Salekhard i det vestlige Sibirien.

Aktivisterne - 26 udlændinge, herunder en dansk kvinde og fire russere - var om bord på Greenpeace-skibet Arctic Sunrise, der tirsdag ankom til Murmansk, hvortil det var slæbt af en russisk slæbebåd.

Myndighederne beslaglagde skibet, efter at aktivister forsøgte at borde en olieplatform i Det Arktiske Ocean.

Aktivisterne tilbageholdes nu i de såkaldte SIZO - undersøgelsesfængsler, der bruges i Rusland forud for en retssag.

En regional embedsmand i Murmansk siger til det franske nyhedsbureau AFP, at det kan betyde, at sagen er alvorlig.

Men samtidig siger Aaron Gray-Block, talsmand for Greenpeace, at der ikke er rejst sigtelse mod aktivisterne, som blev afhørt af myndighederne tirsdag - og nogle af dem til ud på de små timer onsdag morgen.

Den danske aktivist har været i kontakt med Danmarks ambassade i Moskva, Ruslands hovedstad.

Udenrigsministeriet sagde tirsdag, at der er sendt en dansk diplomat til Murmansk, og diplomaten bliver foreløbig i byen og prøver at få afklaret, om den danske kvinde bliver sigtet eller ej.

Greenpeace sagde tirsdag, at i henhold til russisk lov skal der rejses en sigtelse senest 48 timer efter en anholdelse. Det betyder formentlig inden torsdag morgen.

/ritzau/AFP

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem