Annonce
Udland

Raketter fra Gaza får Israel til at skyde igen

Maskerede militante fra Al Aqsa Martyrernes Brigade, der er knyttet til den palæstinensiske Fatah-bevægelse, holder vagt ved en pressekonference torsdag i Gaza. Foto: /ritzau/AP/Adel Hana

Tre raketter fra Gazastriben får Israel til at beskyde Hamas-mål i den palæstinensiske enklave.

En israelsk kampvogn og et fly har beskudt to militære mål i Gazastriben, oplyser Israels militær.

Det sker, efter at "et projektil" affyret fra Gaza slog ned i det sydlige Israel, meddeler militæret ifølge nyhedsbureauet AP.

- De israelske forsvarsstyrker holder Hamas ansvarlig for den fjendtlige aktivitet mod Israel fra Gazastriben, skriver det israelske militær på Twitter.

Hamas-bevægelsen, der har opfordret palæstinenserne til at indlede en ny intifada mod Israel, har kontrollen i Gazastriben.

Der er ikke umiddelbart meldinger om skader på hverken mennesker eller ejendom.

Et par timer forinden landede to raketter, som var affyret fra Gaza, på den palæstinensiske enklaves side af grænsen.

Flere steder i området omkring den nordlige del af Gazastriben begyndte sirenerne at hyle. En app, der skal advare israelerne mod raketangreb fra Gaza, advarede ligeledes israelerne mod truslen.

Men kun en af de tre raketter ramte israelsk jord.

Der var ikke umiddelbart nogen gruppe, der tog skylden for affyringen af raketterne.

Stemningen er højspændt i Gazastriben og flere dele af Vestbredden, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, onsdag meddelte, at han anerkender Jerusalem som Israels hovedstad.

Bortset fra sporadisk vold har der været relativt stille på grænsen mellem Israel og Gaza siden krigen mellem Israel og den militante Hamas-bevægelse i 2014.

Torsdag har Hamas opfordret til, at bevægelsens tilhængere indleder en tredje intifada og gør oprør mod Israel.

I løbet af torsdagen har der været protester både på Vestbredden og i Gazastriben med snesevis af sårede. Mindst 11 er såret af skarpe skud, oplyste den palæstinensiske hjælpeorganisation Røde Halvmåne tidligere torsdag.

Hamas har opfordret palæstinenserne til at give udtryk for deres modstand mod Trumps beslutning ved en "vredens dag" efter ugens store bøn fredag.

I Israels naboland Libanon opfordrer lederen af en anden militant organisation, Hizbollah, til at stoppe alle mellemøstforhandlinger, indtil Trump trækker sin kontroversielle beslutning tilbage.

Hizbollah-lederen, Hassan Nasrallah, betegner i en tv-transmitteret tale Trumps skridt som "utilsløret amerikansk aggression".

- Vi støtter opfordringen til en tredje palæstinensisk intifada og en optrapning af modstandskampen, som er det største, vigtigste og mest alvorlige svar på den amerikanske beslutning, siger han.

  • Palestinians Trump Jerusalem
    Maskerede militante fra Al Aqsa Martyrernes Brigade, der er knyttet til den palæstinensiske Fatah-bevægelse, holder vagt ved en pressekonference torsdag i Gaza. Foto: /ritzau/AP/Adel Hana
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes