Annonce
Udland

Ramadanens solnedgangsmåltider påvirkes af krig i Ukraine

Yemen er næsten fuldstændig afhængig af import, og ifølge nødhjælpsorganisationer vil fødevaresituationen i det krigshærgede land kun blive værre som følge af Rusland invasion af Ukraine. Her er det lykkedes for en mand i hovedstaden Sanaa at sikre sig en forsyning af hvede. Foto: Mohammed Huwais/Ritzau Scanpix
Stigende priser på korn og andre fødevarer kan gøre ramadanen mindre festlig i Mellemøsten og Afrika.

Mange muslimer i Afrika og Mellemøsten går en nøjsom ramadan i møde, fordi krigen i Ukraine har presset priserne på fødevarer op.

Under den månedlange ramadan, der begynder denne uge, faster muslimer i dagtimerne og sætter sig til bords efter solnedgang. Ofte til et overdådigt måltid.

Men det kan komme til at knibe i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Effekten af mindre eksport af korn og andre landbrugsprodukter fra Ukraine og Rusland som følge af krigen og sanktioner mod Rusland kan allerede mærkes.

Især i fattige lande som Yemen, hvor en mangeårig borgerkrig i forvejen har gjort levevilkårene for almindelige mennesker næsten uudholdelig.

- I år er priserne gået helt amok. Folk kan ikke holde det ud, siger Mohsen Saleh, der bor i Yemens hovedstad, Sanaa.

Han fortæller, at priserne skyder i vejret hvert år forud for ramadanen. Men det seneste år er fødevarepriserne fordoblet.

Ukraine leverer normalt næsten en tredjedel af Yemens import af hvede, men udsigten til lavere leverancer skaber bekymring for hungersnød.

- Den økonomiske situation er meget vanskelig. De fleste mennesker i Yemen er fattige og udmattede, siger Mohsen Saleh.

Sammen bekymring går igen fra Libanon til Tunesien og Somalia.

Også på Gazastriben, som er underlagt en blokade af Israel, er mad blevet dyrere.

- Høje priser påvirker og ødelægger ramadanens ånd, siger Sabah Fatoum, som bor i Gaza.

Ifølge lokale myndigheder er forbrugerpriserne steget med 11 procent på kort tid.

- Vi hører, at priserne vil stige yderligere. Det er en belastning for folk, siger Sabah Fatoum.

I Syrien er prisen på madolie mere end fordoblet efter Ruslands invasion af Ukraine, og der er indført rationering.

Det samme gælder for hvede, sukker og ris, hvor der også er indført begrænsninger for, hvor meget man må købe ad gangen.

- Jeg troede at den seneste ramadan ville blive vores mest nøjsomme, siger en 62-årig borger i Damaskus.

- Men det lader til, at i år vil vi fjerne endnu flere retter fra bordet.

Verdens Fødevareprogram (WFP) har advaret om en faretruende mangel på fødevarer på grund af krigen i Ukraine.

Tirsdag beskyldte Frankrig og USA på et møde i FN's Sikkerhedsråd Rusland for at have udløst krisen.

/ritzau/AFP

  • YEMEN-CONFLICT-ECONOMY-FOOD
    Yemen er næsten fuldstændig afhængig af import, og ifølge nødhjælpsorganisationer vil fødevaresituationen i det krigshærgede land kun blive værre som følge af Rusland invasion af Ukraine. Her er det lykkedes for en mand i hovedstaden Sanaa at sikre sig en forsyning af hvede. Foto: Mohammed Huwais/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde