Amnesty International kommer i ny rapport med et råb om hjælp til Sydsudan i anledning af nationens femårsdag.
I stedet for lykønskninger sender Amnesty International et nødråb i anledning af femårsdagen for verdens yngste nation, Sydsudan.
Interesseorganisationen markerer den afrikanske nations årsdag 9. juli med en ny rapport. Her tegnes et billede af en traumatiseret befolkning efter flere års blodig borgerkrig med massedrab, tortur og voldtægter.
- Tilbage står titusindvis af øjenvidner, som på nærmeste hold har set de horrible handlinger under krigen, siger pressechef i Amnesty Internationals danske afdeling, Ole Hoff-Lund.
To år efter at Sydsudan blev selvstændigt i 2011, beskyldte landets præsident sin daværende vicepræsident for at have planer om et kup. Det udløste en borgerkrig, der officielt sluttede i august 2015.
Men volden er endnu ikke fuldstændigt stoppet, siger Ole Hoff-Lund. Han kalder de første fem år i Sydsudans historie for "én lang nedtur".
- Samtidig er landet i knæ, når det gælder læger og sygeplejersker. Der er kun to praktiserende psykiatere til en befolkning på 11 millioner, siger Ole Hoff-Lund.
Rapporten har udover interview med sundhedseksperter, FN-kilder, NGOer og regeringskilder talt med 161 sydsudanske ofre. En mand, der blev tvunget til at drikke blodet og spise kødet fra de døde efter en massakre, fortæller:
- Om natten når jeg sover, kommer de, der blev dræbt, tilbage i mine mareridt.
- Jeg kan ikke spise, jeg vil ikke have noget, jeg bliver tilbudt. Jeg tror ikke, jeg nogensinde får det anderledes, tilføjer han.
En anden af de overlevende beretter også om gentagne mareridt.
- Nogle gang drømmer jeg, at jeg døde med dem, der blev dræbt. Jeg vågner op svedende og rystende ... Jeg tænker på, hvordan jeg overlevede. Hvorfor døde de andre? Det får jeg det dårligt over, siger han.
Opfordringen fra Amnesty International er derfor klar.
- Der er et enormt behov for at rette op på denne unge nation, siger Ole Hoff-Lund.
- Vi beder Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og den øvrige verden om at bidrage med lægeahjælp, så de allerværste psykologiske effekter af krigen kan håndteres, tilføjer han.