Annonce
Udland

Reform i Nicaragua trækkes tilbage efter optøjer og død

En studerende falder om efter at være ramt af en gummikugle under en demonstration lørdag i Nicaraguas hovedstad, Managua. Landsomfattende demonstrationer er rettet mod regeringens plan om at ændre pensionerne. Foto: Scanpix/Inti Ocon

Omstridte pensionsreformer, der medførte demonstrationer og 24 omkomne i Nicaragua, bliver trukket tilbage.

Den nicaraguanske regerings omstridte planer om pensionsreformer, der har ført til voldsomme optøjer, trækkes søndag tilbage.

Flere har mistet livet under demonstrationerne, der de seneste dage har bredt sig i hele Nicaragua som svar på reformplanerne.

Ifølge Det Nicaraguanske Center for Menneskerettigheder, Cenidh, har 24 personer mistet livet. Organisationen melder, at den stadig er i gang med at bekræfte antallet.

Protesterne brød ud onsdag som svar på regeringens pensionsplaner i det mellemamerikanske land.

Men sent søndag dansk tid meldte præsident Daniel Ortega, at reformerne er aflyst i forsøg på at stoppe en af de største kriser i hans regeringstid.

En journalist er blandt de dræbte. Miguel Angel Gahona filmede lørdag et sammenstød mellem demonstranter og politi i byen Bluefields på Nicaraguas kyst ud til Caribien, da han blev ramt af et skud.

Det var formentlig en snigskytte, som dræbte ham, rapporterer lokale medier.

- Vi tror, at det var en snigskytte, der affyrede skuddet. Det var ikke de unge mennesker. De eneste, der var bevæbnet, var politiet, fortæller en journalist til tv-stationen Canal 15.

Danmarks udenrigsministerium opfordrede tidligere søndag aften danskere i Nicaragua til at holde sig på afstand af demonstrationer eller opbud af militær og politi.

Det skriver ministeriet i en varslingsmeddelelse og opfordrer desuden danskere til at følge med i udviklingen i medier, via rejsearrangør eller hotel.

Demonstrationerne er de største i de 11 år, hvor præsident Daniel Ortega har været ved magten i denne omgang. Han har siddet på posten siden 2007 og ligeledes fra 1985 til 1990.

Der har tidligere været forskellige opgørelser over dræbte, og myndighederne har selv opgjort dødstallet til seks.

Journalister fortæller, at de er blevet angrebet og midlertidigt fængslet. Nogle har fået stjålet deres arbejdsudstyr.

Fire private tv-stationer fik torsdag kappet forbindelsen, men søndag er kun en af dem fortsat lukket.

Baggrunden for urolighederne er, at regeringen ville ændre landets pensionssystem. Reformen ville indebære, at ansatte og arbejdsgivere skal indbetale mere til Nicaraguas pensionssystem.

Pensionskassen har for øjeblikket et underskud på 460 millioner kroner.

  • NICARAGUA-STUDENTS-PROTEST
    En studerende falder om efter at være ramt af en gummikugle under en demonstration lørdag i Nicaraguas hovedstad, Managua. Landsomfattende demonstrationer er rettet mod regeringens plan om at ændre pensionerne. Foto: Scanpix/Inti Ocon
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Dølle-formandens råd: Sådan undgår du kø-kaos

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen