Annonce
Udland

Regeringen: Ok at EU bestemmer andre landes asylpolitik

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg. Foto: Joachim Adrian/POLFOTO/arkiv

Det er i "alles interesse", at et flertal stemte fire EU-lande ned for at fordele flygtninge, siger Støjberg.

EU skal ikke bestemme dansk flygtningepolitik.

Sådan har det lydt flere gange fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) - og fra oppositionens leder Mette Frederiksen (S).

Men nu siger den danske regering reelt god for, at et flertal blandt EU-landene gennemtvinger en fordeling af 120.000 flygtninge imod fire EU-landes vilje.

Efter det ekstraordinære justits- og indenrigsministermøde tirsdag i Bruxelles fastslår udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at hun er "meget tilfreds" med, at der er nået en aftale. Også selvom det skete ved en afstemning.

En afstemning, som EU-formandskabet ellers havde arbejdet intenst på at undgå for ikke at skabe mere splittelse blandt landene.

Spørgsmål: Danmark siger, at vi selv vil bestemme vores flygtninge- og asylpolitik. Hvordan hænger det sammen med, at du siger, at det er okay, at fire lande skal have deres udlændinge og asylpolitik bestemt af EU?

- Man må i hvert fald sige, at Danmark har taget vores andel af ansvaret og de asylansøgere, der kommer til Europa. Derudover forsøger vi at samle et flertal i Folketinget for at afsætte en pulje på 100 millioner, så jeg synes, at vi har gjort vores.

Spørgsmål: Men hvad siger du til, at man presser det her ned i halsen på lande, der ligesom Danmark synes, at det skal være deres egen suveræne beslutning?

- Jeg synes ikke, der er andet at sige til det, end at det har været en meget lang proces. Vi har endeligt nået et resultat, og så kan vi komme videre. Jeg mener, det er i alles interesse, at vi kan komme videre herfra, så vi netop kan få bremset tilstrømningen.

Spørgsmål: Er du ikke bange for, at Danmark kan komme i samme situation, hvor vi bliver nedstemt?

- Nej, vi har et retsforbehold, og det har vi hele tiden gjort opmærksom på, at vi har. At vi så frivilligt har taget 1000 asylansøgere er en anden sag, siger Inger Støjberg.

De EU-positive partier i Folketinget har sat retsforbeholdet til folkeafstemning den 3. december. Formålet er at få omdannet retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Partierne er enige om, at udlændinge- og asylpolitikken ikke skal være med i tilvalgsordningen.

Hvis retsforbeholdet bliver omdannet til en tilvalgsordning, kan politikerne dog fremover vælge at gå med i samarbejdet uden at spørge danskerne. Det kræver dog enighed blandt ja-partierne på Christiansborg, har partierne aftalt.

  • Statsminister Lars Løkke Rasmussen og udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg. Foto: Joachim Adrian/POLFOTO/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Femern

Kongen gav en helt særlig gave til Femern-forbindelsen

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Vejret

Nu igen: Risiko for skybrud på Lolland og Falster

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

Erhverv

Vejrø-milliardær gør vildt køb af flamboyant englænder

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset