Annonce
Udland

Rejsende til Sydney skal betale for påkrævet hotelophold

Indrejsende til Sydney i Australien vil blive afkrævet næsten 14.000 kroner for 14 dages påtvungen karantæne.

Indrejsende til Sydney i Australien vil fra 18. juli blive afkrævet tusindvis af dollar for deres tvungne karantæneophold på et hotel.

Det oplyser regeringen i delstaten New South Wales søndag, skriver avisen The Sydney Morning Herald.

Hidtil har delstaten betalt udgifterne for de to ugers ophold på et hotel, som er karantænekravet for alle, der ankommer med fly til Sydney.

Tiltaget skal stoppe spredning af coronavirus.

Den samlede regning er nået op over 50 millioner australske dollar eller 229 millioner kroner.

- Personer med bopæl i Australien har fået masser af tid til at vende tilbage, og vi føler, at det kun er rimeligt, at de betaler en del af udgifterne til deres hotelophold, siger Gladys Berejiklian, der er premierminister i New South Wales.

Både udenlandske og australske statsborgere, som ankommer fra udlandet til Sydney, skal fra lørdag næste uge betale 3000 australske dollar for deres ophold på et hotel. Det svarer til cirka 13.800 danske kroner.

Personer, som har booket en flybillet til Australiens største by før den 12. juli, er undtaget fra kravet om en delvis egenbetaling. Og det gælder, uanset hvornår de ankommer.

Fredag antydede premierminister Berejiklian, at bosiddende i New South Wales ikke skulle betale for deres hotelkarantæne, men de nye regler gælder for alle, der ankommer til Sydney.

Ud over de 3000 australske dollar for en person vil der blive opkrævet 1000 dollar yderligere for hver voksen ledsager og 500 dollar per barn over tre år. Børn under den alder vil blive friholdt for betaling.

Et par med to børn over tre år vil således skulle betale 5000 dollar for at isolere sig på et hotelværelse i to uger.

Siden 29. marts har over 35.000 hjemvendte personer til Australien været i hotelkarantæne.

- I løbet af de seneste uger er hovedparten af nye Covid-19-tilfælde i New South Wales kommet fra oversøiske rejsende i hotelkarantæne, siger Stuart Ayres, der er delstatsregeringens minister med ansvar for hotelkarantænerne, ifølge Sydney Morning Herald.

Lørdag blev der i New South Wales opdaget syv nye tilfælde af Covid-19, som virussygdommen hedder. Heraf var de fem rejsende, som var i karantæne på et hotel.

Artikel i Sydney Morning Herald
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing