Annonce
Udland

Rengøringshold skal samle skrald og lig på Mount Everest

Billedet er fra den 21. maj 2018 og viser en forladt lejr, der blev benyttet af bjergbestigere. Der er skrald, udstyr og telte, og sådanne lejre er der mange steder på det 8848 meter høje bjerg. Foto: Doma Sherpa/Ritzau Scanpix

Nepal sender om kort tid folk op på Mount Everest for at gøre rent på verdens højeste bjerg.

Nepal vil den 25. april sende et hold bjergbestigere op på Mount Everest med et eneste formål: at samle skrald og omkomne på verdens højeste bjerg.

Der har i årtier været kommerciel bjergbestigning på det 8848 meter høje bjerg, og det har også forvandlet Mount Everest til verdens højest beliggende skraldespand.

Mange velhavende bjergbestigere har ikke tænkt så meget på at bringe deres dyre udstyr med ned igen, så det ligger rundt omkring på bjergets sider.

I marts kom det frem, at stadig flere lig dukker op på Mount Everest i takt med, at bjergets gletsjere smelter.

- Vi er stolte af Mount Everest, men vi bliver ofte beskyldt for ikke at være i stand til at holde det rent. Nu har vi sat os for at gøre det rent, siger Dandu Raj Ghimire, departementschef i Nepals turistministerium.

Regeringen samarbejder med bjergbestiger-organisationer, militæret og lokale organisationer for at koordinere arbejdet.

Rengøringsholdet er på 14 medlemmer og sendes i første omgang til en base camp et stykke oppe på bjerget.

Målet er, at holdet skal samle ti ton affald.

Senere skal otte bjergbestigere videre op til en ny lejr i 6400 meters højde, og herfra deler de sig og når op i 7950 meters højde for at hente affald ned.

- Det er første gang, at regeringen tager initiativ til at rense bjerget. Men det kan ikke gøres på blot et år. Vi bliver nødt til at fortsætte med det, siger Santa Bir Sherpa fra Nepals Bjergbestigerforbund.

Ang Tshering Sherpa, leder af foreningen, bekræftede i marts, at der findes stadig flere omkomne på bjerget.

- På grund af global opvarmning smelter is og gletsjere hurtigt. Lig, der har været begravet gennem mange år, er begyndt at dukke op, siger han.

Det antages ifølge BBC, at omkring 300 mennesker i tidens løb har mistet livet under forsøg på at bestige Mount Everest.

  • NEPAL-EVEREST-MOUNTAINEERING-ENVIRONMENT-POLLUTION
    Billedet er fra den 21. maj 2018 og viser en forladt lejr, der blev benyttet af bjergbestigere. Der er skrald, udstyr og telte, og sådanne lejre er der mange steder på det 8848 meter høje bjerg. Foto: Doma Sherpa/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Hamas accepterer FN-resolution om våbenhvile i Gaza

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Guldborgsund

Formand går af: "Det sandede til i selvfedme og uforsonlighed"

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Sport

NFC smidt på sommerferie med våd klud i ansigtet

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Guldborgsund

Kæmpe fest på Torvet blev et tilløbsstykke: Se alle billederne

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Lokal nyt

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

112

Fandt benzindunk: Natlig brand er formentlig påsat

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Verdensstjerne kommer til Lolland

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lokal nyt

Undrer sig: Beslutning truffet på dårligt belyst grundlag

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne