Annonce
Udland

Republikaner vil forbyde anordning brugt i Las Vegas-skyderi

Anordning, der kan omdanne halvautomatiske våben til næsten fuldautomatiske, bliver måske forbudt i USA.

Efterforskningen af søndagens skudmassakre i Las Vegas har afsløret, at den formodede gerningsmand anvendte en anordning, der gør halvautomatiske våben i stand til at affyre skud væsentligt hurtigere end normalt.

Men anordningen, kendt som bump stock, bliver muligvis snart gjort ulovlig.

Republikaneren Carlos Curbelo, der er medlem af Repræsentanternes Hus, vil en af de nærmeste dage stille forslag om at forbyde bump stocks.

Det oplyser hans talsperson til The Hill.

Ifølge onlinemediet har flere politikere i Washington siden skyderiet, der med næsten 60 dræbte og omkring 500 sårede er det mest dødelige i USA's nyere historie, talt om et forbud.

Tidligere onsdag sagde Ron Johnson, formand for Senatets udvalg for indenlandsk sikkerhed, at han sandsynligvis vil stemme for et forbud.

12 af de rifler, som blev fundet på den hovedmistænkte Stephen Paddocks hotelværelse i Las Vegas, var ifølge The New York Times modificeret, så han kunne affyre skud hurtigere.

Et fuldautomatisk våben kan ifølge The New York Times sende næsten 100 kugler afsted på syv sekunder.

Analyser af videooptagelser fra skyderiet i Las Vegas viser, at gerningsmanden fra sit hotelværelse på 32. etage på et tidspunkt affyrer omkring 90 skud på ti sekunder.

Til sammenligning har en lydsekvens fra et masseskyderi på en natklub i Orlando i juni 2016 dokumenteret, at der på ni sekunder blev affyret 24 skud. Her anvendte gerningsmanden et halvautomatisk våben uden en bump stock.

Anordningen erstatter en riffels normale skæfte, det er den del, som holdes ind mod skulderen, så våbnet glider hurtigere frem og tilbage ved hvert skud.

Dermed kan et halvautomatisk våben affyre skud næsten lige så hurtigt som et maskingevær. I USA er det ifølge The New York Times forbudt for private at besidde fuldautomatiske våben, som er fremstillet efter maj 1986.

Ejerskab af ældre modeller kræver en særlig tilladelse fra de føderale myndigheder.

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele