Annonce
Udland

Republikansk senator vil vente med højesteretsnominering

Den republikanske senator Susan Collins opfordrer præsident Trump til at vente med at nominere en ny højesteretsdommer til efter præsidentvalget 3. november. Foto: Al Drago/Ritzau Scanpix

Den republikanske senator Susan Collins siger, at det ikke er fair at udpege en højesteretsdommer før valget.

USA's præsident, Donald Trump, bør vente med at nominere en afløser for den afdøde højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg til efter valget.

Det skriver Trumps partifælle, den republikanske senator Susan Collins, lørdag på Twitter.

- For at være fair over for det amerikanske folk, der enten skal genvælge en præsident eller vælge en ny, så bør præsidenten, der vælges 3. november, tage beslutningen om en livstidsudpegelse til Højesteret, skriver hun.

Ginsburg, der var et liberalt ikon og modstander af Trump, døde fredag af komplikationer i forbindelse med en kræftsygdom i en alder af 87 år.

Beskeden om dødsfaldet nåede næsten ikke at komme ud, inden Demokraterne og Republikanerne begyndte at slås om, hvornår hendes afløser skal findes.

Det skyldes, at Ginsburgs død giver præsidenten muligheden for at sende landets Højesteret i en mere konservativ retning i årtier, da Højesteretsdommere udpeges for livet.

Det er et scenarie, Demokraterne for alt i verden vil undgå. Derfor opfordrede flere topdemokrater fredag lokal tid til at vente med at nominere en ny højesteretsdommer til efter valget.

Partiet kan dog få svært ved at stoppe Donald Trump på trods af opbakning fra Susan Collins.

Det er nemlig Senatet, der skal godkende den kandidat, præsidenten nominerer. Og her har Republikanerne et flertal på 53 af de 100 pladser.

Susan Collins er i øvrigt en af bare ganske få Republikanere, der har stillet sig tvivlende over for at godkende en ny højesteretsdommer så tæt på valget.

Præsident Donald Trump siger lørdag ifølge nyhedsbureauet Reuters, at han vil nominere en kvinde i næste uge til at afløse Ginsburg.

- Jeg synes, at det skal være en kvinde, fordi jeg faktisk bedre kan lide kvinder end mænd, siger Trump på et vælgermøde i North Carolina.

Den republikanske leder i Senatet, Mitch McConnell, sagde fredag, at han ligesom Trump går efter hurtigt at finde en afløser for Ginsburg.

Domstolen bestod indtil Ginsburgs død af fem konservative og fire liberale dommere. Lykkes det Trump at få godkendt en ny højesteretsdommer, kan han sikre et konservativt flertal på 6-3.

  • US Supreme Court Justice Ruth Bader Ginsburg dies at 87: court
    Den republikanske senator Susan Collins opfordrer præsident Trump til at vente med at nominere en ny højesteretsdommer til efter præsidentvalget 3. november. Foto: Al Drago/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand