Myanmars undertrykte rohingya-muslimer betragtes i landet som illegale indvandrere.
Oprørerne fra det muslimske rohingya-mindretal i Myanmar har erklæret en månedlang ensidig våbenhvile, der begynder søndag.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Det er oprørsgruppen Arakan Rohingya Salvation Army (Arsa), der står bag erklæringen.
Våbenhvilen skal gøre det nemmere for nødhjælpsgrupper at arbejde i den uroplagede Rakhine-provins. Rakhine grænser op til Bangladesh, hvortil tusindvis af rohingyaer er flygtet de seneste uger.
- Arsa opfordrer alle involverede humanitære aktører til at fortsætte deres humanitære hjælp af alle ofre for den humanitære krise - uden hensyntagen til etnisk eller religiøs baggrund under våbenhvilen, udtaler gruppen.
Næsten 300.000 rohingyaer er flygtet til Bangladesh, siden urolighederne begyndte for cirka to uger siden.
Dertil kommer, at cirka 30.000 ikkemuslimer er blevet internt fordrevet i Myanmar.
Konflikten brød ud, efter at militæret lancerede en modoffensiv oven på en række angreb udført af Arsa mod politi og militær 25. august.
Militærets modoffensiv har mødt massiv kritik. Militæret kalder selv sin indsats for "en rydningsoperation".
I løbet af de seneste to uger er adskillige huse blevet brændt ned. Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International hævder, at der er lagt landminer langs grænsen mellem Myanmar og Bangladesh.
De seneste dages masseflugt og uroligheder er en del af en mangeårig konflikt mellem det store flertal af buddhister og rohingyaerne. Muslimerne anses i Myanmar for at være illegale indvandrere. De har siden 1982 ikke haft ret til statsborgerskab.
Der var også voldsomme uroligheder i Rakhine-provinsen i oktober sidste år. Også dengang beskrev Myanmars militær sin indsats som en rydningsoperation.
Men en FN-rapport, der udkom i februar i år, dokumenterede, hvordan rohingyaerne blev udsat for gruppevoldtægter. Ifølge FN blev spædbørn dræbt, mens huse, skoler og moskéer blev brændt ned af hæren.