Annonce
Udland

Rolling Stones kritiserer polsk lovreform i Warszawa

Mick Jagger har under en Rolling Stones koncert i Warszawa gjort det klart, hvad han mener om en stærkt omstridt polsk lovreform, der indebærer tvangspensionering af omkring 40 procent af landets højesteretsdommere. (Arkivfoto). Foto: Sebastian Gollnow/Ritzau Scanpix

Lech Walesa havde opfordret The Rolling Stones til at kommentere omstridt ny lov i Polen.

Mick Jagger har under en Rolling Stones koncert i Warszawa gjort det klart, hvad han mener om en omstridt polsk lovreform, der indebærer tvangspensionering af omkring 40 procent af landets højesteretsdommere.

Dommerne tvinges til at gå af, fordi pensionsalderen med reformen nedsættes fra 70 til 65 år.

Dermed får en del dommere ikke fuldført den seksårsperiode, som de i henhold til landets forfatning er ansat for. Regeringen kan til gengæld få langt mere politisk indflydelse på landets retssystem end normalt.

- Jeg er for gammel til at være dommer, men jeg er ung nok til at synge, sagde Jagger fra scenen lørdag på delvist polsk.

Det skriver avisen Gazeta Wyborcza.

Udtalelsen fra Jagger kom efter, at nobelfredsprisvinderen og den tidligere præsident Lech Walesa på Facebook havde opfordret Rolling Stones til at kommentere på udviklingen i Polen.

- Mange personer i Polen forsvarer frihed, men de har behov for støtte. Hvis I kan sige eller gøre noget, mens I er i Polen, så ville det virkelig betyde meget, hedder det i et indlæg fra Walesa henvendt til "hr. Jagger og The Rolling Stones".

Walesa har sammen med tusindvis af sine landsmænd demonstreret mod lovændringerne, som de kalder antidemokratiske.

- Vi kom til Polen for lang tid siden i 1967, sagde Jagger under koncerten lørdag med henvisning til, at The Rolling Stones var det første vestlige band, som optrådte bag Jerntæppet.

- Jeg håber I holder fast ved alt, som I har lært siden Jer. Gud velsigne Jer, sagde han.

EU-Kommissionen mener ikke, at den nye polske lov lever op til EU's standarder for uafhængige retssystemer.

- Kommissionen er af den opfattelse, at disse tiltag underminerer princippet om retssystemets uafhængighed, hed det i en erklæring fra EU-Kommissionen i sidste uge.

Ifølge den nye polske lov kan nuværende højesteretsdommere bede om at få deres mandat forlænget ud over den nye pensionsalder. Det er så op til den polske præsident at afgøre, hvilke højesteretsdommere han i givet fald vil forlænge.

Men loven kan med ét slag betyde, at 27 ud af 72 højesteretsdommere kan blive tvunget til at træde tilbage. Dette indebærer, at regeringen skal udnævne nye dommere, hvorved den får større politisk kontrol over Polens øverste domstol.

  • GERMANY-BRITAIN-MUSIC-STONES
    Mick Jagger har under en Rolling Stones koncert i Warszawa gjort det klart, hvad han mener om en stærkt omstridt polsk lovreform, der indebærer tvangspensionering af omkring 40 procent af landets højesteretsdommere. (Arkivfoto). Foto: Sebastian Gollnow/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem