Annonce
Udland

Rusland afviser anklage om forgiftning fra Navalnyjs enke

Julia Navalnaja mener, at det russiske styre står bag Aleksej Navalnyjs død. Hun har endnu ikke set eller fået udleveret hans lig. (Arkivfoto). Foto: Maxim Shemetov/Reuters
Julia Navalnaja anklager præsident Putin for at have dræbt Aleksej Navalnyj med nervegiften novitjok.

Der blev ikke lagt fingre imellem, da Julia Navalnaja i en videotale mandag beskyldte Ruslands præsident for at have dræbt hendes mand, den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj.

Tirsdag er Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, blevet adspurgt om det russiske styres meninger om videoen.

Men præsident Vladimir Putin har ikke set den, siger Peskov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I videoen sagde Julia Navalnaja, at hendes mand inden sin død blev forgiftet med nervegiften novitjok.

Men den anklage er grundløs, mener Peskov.

- Jeg er ikke bekendt med denne udtalelse. Men hvis den indeholdt sådanne formuleringer, er det ikke andet end grundløse anklager, for de er ikke understøttet af noget, de er ikke bekræftet, siger talsmanden.

Direkte adspurgt, hvad styret i Kreml mener om Navalnajas beskyldning om, at Putin dræbte hendes mand, svarer Peskov, at han ikke vil kommentere sagen, da Julia Navalnaja for nylig har mistet netop sin mand.

Dog siger Peskov, at generelle beskyldninger om, at Putin skulle være ansvarlig for Navalnyjs død, er "ubegrundede og utålelige".

Nyheden om Aleksej Navalnyjs død kom fredag fra de russiske fængselsmyndigheder.

Først dagen efter kunne hans familie bekræfte dødsfaldet.

Ifølge fængselsmyndighederne mistede Navalnyj bevidstheden og døde pludseligt fredag efter en gåtur i straffekolonien i Sibirien, hvor han afsonede en årelang fængselsstraf.

Fire dage senere har hans familie endnu ikke fået udleveret hans lig.

Styret i Rusland hævder, at det er fordi, man er i gang med at undersøge dødsårsagen.

Julia Navalnaja mener derimod, at myndighedernes tøven skyldes, at Navalnyj er blevet forgiftet, og at giften skal forsvinde fra hans krop, inden myndighederne vil udlevere den.

Aleksej Navalnyj var den mest fremtrædende politiker i den russiske opposition. Han døde en måned inden, at der afholdes præsidentvalg i Rusland. Her er Vladimir Putin mere eller mindre selvskrevet som vinder.

/ritzau/Reuters

  • FILE PHOTO: Russian opposition leader Alexei Navalny speaks with his wife Yulia during a break in a court session in Kirov
    Julia Navalnaja mener, at det russiske styre står bag Aleksej Navalnyjs død. Hun har endnu ikke set eller fået udleveret hans lig. (Arkivfoto). Foto: Maxim Shemetov/Reuters
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem