Annonce
Udland

Rusland giver EU-embedsmænd indrejseforbud

EU-kommissær for værdier, Vera Jourov, er en af de otte, der får indrejseforbud i Rusland. (Arkivfoto) Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix

En EU-kommissær og formanden for EU-Parlamentet bliver ramt af russiske sanktioner som svar på EU-sanktioner.

Rusland har fredag givet otte embedsmænd fra EU-lande indrejseforbud i landet.

Blandt dem er den tjekkiske kommissær for EU-værdier, Vera Jourová, og formanden for EU-Parlamentet, italieneren David Sassoli.

Det oplyser det russiske udenrigsministerium.

Også anklageren i den tyske hovedstad, Berlin, er på listen.

Det samme er svenske Åsa Scott, der er afdelingschef ved det svenske forsvars forskningsinstitut.

Hun var en af de første til at bekræfte, at den russiske oppositionsleder Aleksej Navalnyj var blevet forgiftet med det farlige stof Novitjok, der stammer fra sovjettiden.

Indrejseforbuddene er en reaktion på sanktioner, som EU har indført mod russiske statsborgere.

I marts rettede EU sanktioner mod to russere, der beskyldes for at have forfulgt bøsser og lesbiske i den sydlige russiske region Tjetjenien.

Også fire højtstående russiske embedsmænd, der er tæt på præsident Vladimir Putin, er underlagt sanktioner fra EU's side.

- EU forfølger fortsat sin politik af illegitime, ensidige restriktive tiltag mod russiske borgere og organisationer, skriver Ruslands udenrigsministerium i en meddelelse fredag.

EU undergraver "åbent og med overlæg" uafhængigheden i Ruslands indenrigs- og udenrigspolitik, fortsætter ministeriet.

Det tyske udenrigsministerium skriver i en erklæring, at Ruslands indrejseforbud er ubegrundet.

- Det bidrager til at belaste forholdet til Rusland yderligere på en unødvendig måde, siger en talsmand fra det tyske udenrigsministerium.

Forholdet mellem Rusland og EU har været temmelig køligt siden 2014, hvor Rusland annekterede Krim-halvøen i Ukraine.

På det seneste har Rusland også haft en diplomatisk strid med flere EU-lande. Både Tjekkiet, Slovakiet, Polen og de tre baltiske lande har udvist russiske diplomater.

Rusland har svaret igen ved at udvise et tilsvarende antal diplomater fra de pågældende lande.

På den liste over personer med indrejseforbud, der er fremlagt fredag, findes også en estisk og to lettiske højt placerede embedsmænd.

  • Belgium EU Parliament
    EU-kommissær for værdier, Vera Jourov, er en af de otte, der får indrejseforbud i Rusland. (Arkivfoto) Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission