Annonce
Udland

Rusland udviser europæiske diplomater efter Navalnyj-demo

Russisk politi fører anholdte demonstranter væk ved søndagens demonstration i Ruslands næststørste by, Sankt Petersburg. Tusinder af demonstranter er blevet anholdt for at deltage i de overvejende fredelige protester mod fængslingen af Aleksej Navalnyj. Foto: Dmitri Lovetsky/Ritzau Scanpix

Diplomater fra Sverige, Tyskland og Polen udvises af Rusland efter "uacceptabel" deltagelse i støtteprotest.

Rusland udviser tre diplomater fra Sverige, Tyskland og Polen. De skal angiveligt have deltaget i en demonstration til fordel for den fængslede Putin-kritiker Aleksej Navalnyj.

Det meddeler det russiske udenrigsministerium fredag.

Ifølge meddelelsen har et ikke nærmere angivet antal diplomater "deltaget i ulovlige protester" i januar. De er som følge deraf "erklæret persona non grata".

- De har fået ordre om at forlade Rusland i nær fremtid, hedder det videre.

Sveriges udenrigsministerium bekræfter over for nyhedsbureauet TT, at en svensk diplomat ikke længere er velkommen i Rusland.

- Diplomaten har observeret en demonstration, siger ministeriets pressemedarbejder Linn Duvhammar.

Diplomaten har ikke deltaget aktivt i en demonstration, understreger ministeriet.

- Diplomaters ret til at observere en demonstration er en naturlig del af at følge den politiske udvikling i et land og en af diplomatens kerneopgaver, siger Duvhammar til TT.

Meddelelsen fra det russiske udenrigsministerium kommer, få timer efter at EU's udenrigschef, Josep Borrell, mødtes med Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, i Moskva.

Her beskrev Borrell forholdet mellem EU og Rusland som værende "på et lavpunkt" på grund af fængslingen af Navalnyj.

Fredag siger Borrell via en talsmand, at han "på det kraftigste fordømmer" udvisningen af de tre diplomater fra EU-lande.

I Tyskland siger forbundskansler Angela Merkel, at hun betragter udvisningen som yderligere et skridt væk fra retssikkerhed i Rusland.

Den tyske udenrigsminister, Heiko Maas, lover, at det "ikke vil forblive ubesvaret". Det siger han ifølge AFP.

I de seneste uger har russisk politi anholdt over 10.000 mennesker, der har protesteret over hele Rusland. Demonstranterne kræver, at Navalnyj løslades.

Den 44-årige oppositionsleder blev anholdt, da han i januar rejste hjem til Rusland fra Tyskland. Han havde været indlagt på et hospital i Berlin med en alvorlig forgiftning, som han anklager præsident Vladimir Putins styre for at stå bag.

En dommer i Moskva besluttede tirsdag, at Navalnyj skal tilbringe de næste to år og otte måneder i en straffelejr. Ifølge dommeren har han brudt betingelserne i en prøveløsladelse ved ikke at melde sig hos politiet i Moskva.

Navalnyj svarede i retten, at det ikke havde været muligt, idet han lå i koma på hospitalet i Berlin.

  • Russia Protests Crowded Jails
    Russisk politi fører anholdte demonstranter væk ved søndagens demonstration i Ruslands næststørste by, Sankt Petersburg. Tusinder af demonstranter er blevet anholdt for at deltage i de overvejende fredelige protester mod fængslingen af Aleksej Navalnyj. Foto: Dmitri Lovetsky/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år