Annonce
Udland

Samsung-arving idømmes fem år fængsel for bestikkelse

En sydkoreansk domstol siger i en dom fredag i en korruptionssag mod lederen af Samsung Gruppen, Jay Y. Lee, at han har betalt bestikkelse i forventning om at få politiske tjenester af den tidligere præsident Park Geun-hye. Foto: /ritzau/AP/Ahn Young-joon

Samsung-leder er idømt fem års fængsel i sag om korruption, der involverer den tidligere præsident.

Lederen af Samsung Gruppen, Jay Y. Lee, har betalt bestikkelse i forventning om at få politiske tjenester af den tidligere præsident Park Geun-hye.

Det fastslår en domstol i Seoul, der har idømt Jay Y. Lee fem års fængsel for korruption.

Sagen ved domstolen i hovedstaden Seoul mod den 49-årige Lee har rystet Sydkorea og rejst mange spørgsmål om kulturen i landets erhvervsliv.

Sydkoreas forhenværende præsident Park Geun-hye, der blev tvunget til at gå af i marts efter en række tumultagtige skandaler, bliver retsforfulgt i en separat retssag. Hendes ven Choi Soon-sil er også anklaget i sagen.

Lee nægter sig skyldig i de anklager, som er blevet rettet mod ham.

Han er også fundet skyldig i underslæb og i at have skjult aktiver i skattely og tilbageholdt oplysninger fra myndighederne.

Anklagemyndigheden havde krævet ham fængslet i 12 år.

Forsvarerne for Jay Y. Lee siger, at de vil anke dommen, og at de venter at få den ændret.

- Vi er overbeviste om, at vi vil få dommen ændret, siger forsvarsadvokaten Song Wu-cheol.

Det er første gang, at en så fremtrædende erhvervsleder er blevet dømt for bestikkelse i Sydkorea. Det opfattes af mange som en epokegørende ny udvikling i landet.

Hvis også den forhenværende præsident bliver kendt skyldig, kan hun potentielt stå over for en dom på ti år i fængsel.

Park blev Sydkoreas første demokratisk valgte leder, som blev afsat fra sit embede uden valg.

Ifølge dommen bestak Samsung-lederen Park Geun-hye og hendes nære veninde Choi Soon-sil i håb om at få regeringens støtte til en fusion, som skulle give Lee øget kontrol over Samsungimperiet og dets flagskib Samsung Electronics i en kritisk periode.

Lee tilhører Sydkoreas rigeste familie. Han skal have givet 38 millioner dollar (omkring 240 millioner kroner) i bestikkelse til enheder, som var ejet af Parks veninde.

Park har konsekvent nægtet, at hun har gjort noget forkert.

Park Geun-hye blev 10. marts endegyldigt fyret fra sit embede af landets forfatningsdomstol. 20 dage senere, 30. marts, blev hun anholdt.

  • South Korea Samsung Scandals
    En sydkoreansk domstol siger i en dom fredag i en korruptionssag mod lederen af Samsung Gruppen, Jay Y. Lee, at han har betalt bestikkelse i forventning om at få politiske tjenester af den tidligere præsident Park Geun-hye. Foto: /ritzau/AP/Ahn Young-joon
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar