Natos udenrigsministre skal tirsdag diskutere Ruslands seneste aggression mod Ukraine i langvarig konflikt.
Ukraines præsident har indtrængende råbt på hjælp, efter at tre ukrainske militærskibe i forrige weekend blev beskudt og beslaglagt af Rusland.
Men indtil videre har Nato ikke taget yderligere skridt til at støtte den tætte samarbejdspartner, som ligger i konflikt med Rusland på femte år.
Heller ikke fra Danmark er der pres på for at lægge mere pres på Rusland, som fortsat tilbageholder ukrainske soldater efter skudepisoden. Flere ukrainske soldater blev såret i forbindelse med beskydningen.
- Jeg er ikke der, hvor jeg har taget stilling til, hvis der skal reageres yderligere, siger udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).
Han nævner de sanktioner, som man fra blandt andet europæisk side har pålagt Rusland.
- Det er det eneste, som russerne forstår, siger Samuelsen.
Den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, har de seneste uger appelleret til Nato og til europæiske lande om at sende forstærkninger til Sortehavet.
- Vi har brug for en stærk, samlet og utvetydig reaktion på Ruslands aggressive opførsel, sagde Porosjenko forleden til det tyske medie Funke.
Ukraine har siden 2014 været i konflikt med Rusland, da en folkeopstand sendte den daværende prorussiske præsident, Viktor Janukovitj, på flugt.
Siden blev et proeuropæisk styre valgt, og situationen udviklede sig lynhurtigt i den østlige del af den tidligere sovjetrepublik, hvor prorussiske separatister med støtte fra Rusland overtog to regioner.
Halvøen Krim blev i samme periode annekteret af Rusland, hvilket få lande i verden anerkender.
Nato har de seneste år øget tilstedeværelsen i Sortehavet. Det gælder både med skibe og fly.
Men man har ikke truffet beslutning om nye skridt eller mobilisering efter eskaleringen i forrige weekend, da Rusland beskød Ukrainske skibe.