Annonce
Udland

Selvmordsangreb koster mindst 50 livet i Nigeria

Kvinder i sorg efter et selvmordsangreb i Maiduguri i Nigeria i sidste uge. Området har i en årrække været plaget af den militante, sunnimuslimske islamistbevægelse Boko Haram, som har forvoldt 20.000 menneskers død. Foto: /ritzau/AP/Jossy Ola

Et selvmordsangreb har ramt en moské i den nigerianske by Mubi. Det skriver Reuters.

Mindst 50 er dræbt i et selvmordsangreb i den nigerianske by Mubi, oplyser politiet.

Angrebet skulle være sket ved en moské i byen, der ligger i den nordvestlige del af landet nær grænsen til Cameroun.

Politiets talsmand, Othman Abubakar, siger til AP, at myndighederne stadig ikke har fuldt overblik over antallet af dræbte og sårede, da ofrene er bragt til forskellige hospitaler.

Politiet siger, at det var en teenager, som sprængte sig selv i luften tidligt tirsdag i Mubi i delstaten Adamawa, da folk ankom til morgenbønnen. Politiet siger, at han blandede sig med folkemængden og detonerede bomben.

Området, som Mubi ligger i, har været plaget af den militante, sunnimuslimske bevægelse Boko Haram.

Den ekstremistiske islamistgruppe har base i nabodelstaten Borno. Gruppen har stået bag en lang række af lignende angreb og har i stigende grad brugt teenagere - ofte piger - som selvmordsbombere.

Boko Haram fører ifølge nyhedsbureauet AFP krig for at etablere et islamistisk kalifat.

Mindst 20.000 mennesker er blevet dræbt i de voldelige opgør siden 2009. På samme tid har millioner af mennesker mistet deres hjem.

Massebortførelsen af over 200 piger fra den øde beliggende by Chibok i april 2014 chokerede verden og udløste en global kampagne under navnet Bring Back Our Girls støttet af blandt andre den tidligere amerikanske førstedame Michelle Obama.

Det lagde et stort pres på Nigerias regering for at imødegå den ekstremistiske gruppe, der hærger i store dele af det nordlige Nigeria og ind i nabolandene.

Mens Nigerias militær i de seneste måneder har tvunget Boko Haram på tilbageflugt fra gruppens baser i junglen, så er præsident Muhammadu Buharis tidligere forsikringer om, at gruppen er "knust" blev modbevist flere gange.

  • Nigeria Boko Haram
    Kvinder i sorg efter et selvmordsangreb i Maiduguri i Nigeria i sidste uge. Området har i en årrække været plaget af den militante, sunnimuslimske islamistbevægelse Boko Haram, som har forvoldt 20.000 menneskers død. Foto: /ritzau/AP/Jossy Ola
Annonce
Annonce
Annonce
Trafik

Spærret totalt: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle