Annonce
Udland

Senat godkender slavernes befrielsesdag som ny national fridag

Den demokratiske senator Edward Markey (billedet) foreslog allerede sidste år i kølvandet på Black Lives Matter-protester at gøre slavernes befrielsesdag i 1865 til en national fridag. Tirsdag blev forslaget godkendt i Senatet. (Arkivfoto) Foto: Greg Nash/Ritzau Scanpix

Datoen 19. juni - også kendt som Juneteenth i USA - anses for at være "nationens anden uafhængighedsdag".

USA vil gøre den 19. juni til en ny national fridag for at markere befrielsen af millioner af sorte slaver i USA i 1860'erne.

Tirsdag lokal tid har det amerikanske Senat således godkendt et forslag om netop dette, og forslaget sendes nu videre til afstemning i Kongressens andet kammer, Repræsentanternes Hus.

Hvis det bliver godkendt her - hvilket det ventes at blive - mangler forslaget blot en underskrift fra præsident Joe Biden for at stå ved magt.

Det er dog uvist, om forslaget kan nå at gå igennem inden på lørdag, hvor datoen falder i år.

Datoen 19. juni, der går under navnet Juneteenth i USA, er en mærkedag for mange amerikanere, og den anses for at være "nationens anden uafhængighedsdag".

Juneteenth er en sammentrækning af ordene juni og den 19. på engelsk - June og Nineteenth. Det refererer til den 19. juni 1865, hvor enden på slaveri i USA endeligt blev annonceret.

Juneteenth er i forvejen en fridag i 47 delstater. Hvis lovforslaget bliver endeligt godkendt, bliver dagen USA's 12. nationale fridag.

Allerede sidste år i kølvandet på store Black Lives Matter-protester forsøgte demokrater at få Kongressen til at anerkende 19. juni som en fridag, men det blev blokeret af republikaneren Ron Johnson.

Tidligere tirsdag meddelte senator Ron Johnson, at han har droppet sine indvendinger, og bare timer efter vedtog Senatet enstemmigt forslaget.

I en erklæring udtaler den demokratiske senator Edward Markey, der var med til at foreslå fridagen sidste år, at markeringen af Juneteenth vil hjælpe med at hele de racemæssige sår i USA.

- At markere den 19. juni vil adressere et længe ignoreret stykke af vores historie, der har anerkendt det forkerte og skabt lidelser gennem generationer af slaver og deres efterkommere, siger Markey.

  • Den demokratiske senator Edward Markey (billedet) foreslog allerede sidste år i kølvandet på Black Lives Matter-protester at gøre slavernes befrielsesdag i 1865 til en national fridag. Tirsdag blev forslaget godkendt i Senatet. (Arkivfoto) Foto: Greg Nash/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale