Annonce
Udland

Sinema bliver første demokratiske senator i Arizona siden 1994

Efter lang omtælling blev Kyrsten Sinema mandag udnævnt som senator og reducerer dermed mindretal i Senatet.

Demokraten Kyrsten Sinema blev mandag amerikansk tid erklæret som vinder af senatsvalget i Arizona efter en næsten ugelang omtælling i kølvandet af midtvejsvalget i sidste uge.

Med valgsejren over republikanske Martha McSally bliver Sinema den første demokratiske senator i Arizona siden 1994. Hun erstatter Jeff Flake, der ikke stillede op til genvalg i Senatet.

Martha McSally har allerede ringet til Sinema og lykønsket hende med sejren.

- Jeg har lige ringet til hende og lykønsket hende med at blive den første kvindelige senator i Arizona efter en hård kamp, siger McSally i en video på hendes Twitter-konto.

Sinemas sejr cementerer samtidig Arizonas status som svingstat efter mange år med republikansk dominans.

Den tidligere fredsaktivist nævner i sine første kommentarer efter sejren også en republikaner som et forbillede - nemlig den tidligere præsidentkandidat John McCain, der døde i august.

Hun siger, at hun vil gøre som den tidligere Arizona-senator og "sætte landet før partiet", skriver AP.

Selv om Sinema tog pladsen i Senatet, ændrer det ikke ved, at Republikanerne sidder på flertallet i kammeret.

Således vil Republikanerne få mindst 51 sæder i Senatet, mens mindst 47 går til Demokraterne. Der ventes stadig på et endeligt resultat i både Florida og Mississippi.

Demokraterne genvandt flertallet i Repræsentanternes Hus ved sidste uges midtvejsvalg. Længe så det dog ud til, at partiet måtte lide et stort nederlag i Senatet og miste op mod fire pladser.

Med sejren i det ene kammer og nu blot et mindre nederlag i Senatet markerer tirsdagens midtvejsvalg det bedste resultat for Demokraterne siden Watergate-skandalen i begyndelsen af 1970'erne, skriver AP.

USA's præsident, Donald Trump, var ikke desto mindre hurtig til at beskrive midtvejsvalget som en "enorm succes" for Republikanerne.

Han opfordrede mandag valgmyndighederne i Florida til at indstille omtællingen og erklære den republikanske kandidat som vinder.

På Twitter skriver han blandt andet, at mange af de stemmesedler, der er blevet talt med i omtællingen, er falske. Præsidenten fremlægger intet bevis for påstanden.

Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland

Lolland

Undrer sig over færges sejlmønster: Hvad sker der?