Annonce
Udland

Skuespilleren Bruno Ganz er død

Skuespiller Bruno Ganz er død. Han blev 77 år gammel Foto: Johannes Eisele/Reuters

Bruno Ganz, der er bedst kendt for sin rolle som Hitler i filmen Der Untergang blev 77 år.

Den schweiziske skuespiller Bruno Ganz, der bedst er kendt for at spille rollen som Adolf Hitler, er afgået ved døden. Han blev 77 år.

Det skriver nyhedsbureauet dpa. Han er bedst kendt for sin rolle som den tyske leder i filmen Der Untergang fra 2005, der handler om Hitlers sidste dage under Anden Verdenskrig.

Ganz' debuterede som skuespiller i 1960. Gennembruddet på det store lærred lod dog vente på sig, hvorfor han efter ti år med mindre roller, hovedsageligt i tv-film, fokuserede tiden på teatret.

Her steg Ganz hurtigt i graderne.

Han opnåede national succes i Tyskland, og hans præstationer i Hamlet, Faust og Peer Gynt anerkendes som legendariske i den tysktalende verden.

Flere af Ganz' succeser hvilede på et tæt samarbejde med stjerneinstruktørerne Peter Stein og Wim Wenders.

Peter Stein mødte han hos teaterkompagniet Schaubühne i 1970 i Berlin, som siden har opnået anerkendelse i Europa - blandt andet på grund af tilknytningen til Ganz.

Oscar-nominerede Wim Wenders gav Ganz sin første store hovedrolle på film. Rollen som desillusioneret skytsengel i Himlen over Berlin fra 1987 blev en skelsættende præstation for hans filmkarriere.

Efter næsten to årtier med større roller i europæiske filmproduktioner kaldte Hollywood i 2004, hvor Ganz fik en markant birolle i The Manchurian Candidate.

I 2014 blev Bruno Ganz tildelt en Lifetime Achievement Award ved den årlige, tyske Golden Camera-uddeling, for de bidrag han havde ydet til den nationale tv- og filmkanon igennem sine over 50 års virke.

- Store historier er blevet fortalt igennem hans mesterlige fortolkninger, ikke kun på det store lærred og i teatret, men også på fjernsynet, skrev magasinet Horzu, som uddeler Golden Camera-priserne, i 2014.

Sammen med amerikanerne Matt Dillon og Uma Thurman havde Ganz desuden en bærende rolle i den danske instruktør Lars Von Triers film The House That Jack Built, der havde dansk premiere i 2018.

  • FILE PHOTO: Actor Bruno Ganz poses during photocall to present his film ''The Dust Of Time'' at the 59th Berlinale film festival in Berlin
    Skuespiller Bruno Ganz er død. Han blev 77 år gammel Foto: Johannes Eisele/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Lolland

Store skole-drømme: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt