Ukendt bande åbner ild ved hovedkvarteret for det største oppositionsparti i Tunesien.
Der var søndag eftermiddag skudvekslinger foran hovedkvarteret for Tunesiens største oppositionsparti, PDP.
Politiet besvarede skud, der blev affyret fra en ukendt bande, fortæller en repræsentant for PDP.
En gruppe bevæbnede mænd, der gemte sig i bygningen, skød mod politifolk, der var ved at undersøge en taxi. Det viste sig, at der var skjult våben i taxien, som holdt foran hovedkvarteret i Tunis' bymidte, siger han.
Politiet besvarede beskydningen, men ingen kom til skade, fortæller han.
/ritzau/AFP