Den hårdtprøvede græske regering har klaret sig igennem endnu en styrkeprøve og fået opbakning til finanslov.
Det græske parlament har tidligt natten til mandag vedtaget en finanslov for næste år.
Efter fem dage med intense debatter blandt de folkevalgte stemte 155 for budgettet, mens 134 var imod, fremgår det af en officiel meddelelse fra parlamentet.
Dermed har premierminister Antonis Samaras og resten af Grækenlands regering klaret sig igennem endnu en styrkeprøve.
Finanslovaftalen er faldet på plads under et usikkert politisk klima i det græske, hvor Antonis Samaras forsøger at få landet til at træde ud af aftaler med landets internationale långivere tidligere end ventet.
Politiske iagttagere beskriver Samaras' plan som et forsøg på at sikre regeringens overlevelse oven på en række upopulære reformer af den skrøbelige græske økonomi. Planen om et tidligt exit har skabt uro på de finansielle markeder, hvor investorer frygter, hvad der sker, hvis Grækenland dropper ud af hjælpeprogrammet.
Den græske regering kæmper samtidig med at finde en præsidentkandidat, som et flertal i parlamentet vil bakke op om ved en afstemning næste år. Der skal udskrives valg, hvis ikke parlamentet kan enes om en præsident.
- Et valg vil være katastrofalt for Grækenland, sagde Samaras forud for budgetafstemningen.
Finansloven for 2015 er det nærmeste, Grækenland har været på et budget i balance i mere end tre årtier. Budgettet lover skattelettelser og højere økonomisk vækst næste år.
Spørgsmålet er, hvor populær finansloven er hos EU og Den Internationale Valutafond, der står bag det økonomiske hjælpeprogram til Grækenland.
Långiverne kræver 1,7 milliarder euro i yderligere besparelser, så det græske budget kan nå de finansielle målsætninger. Regeringen har ifølge Samaras nægtet at imødekomme kravet.
Den græske finansminister oplyser, at der vil blive taget stilling til en mulig forlængelse af hjælpeprogrammet senere mandag.