Whistlebloweren Edward Snowden har søgt om politisk asyl i Rusland, oplyser en kilde hos de russiske immigrationsmyndigheder.
Ifølge kilden har en repræsentant for Wikileaks, der ledsager Snowden i Moskva, indgivet hans asylansøgning.
Lidt tidligere sagde præsident Vladimir Putin til journalister, at Snowden, der har afsløret, hvordan USA spionerer, kan få lov til at blive i Rusland.
Men det er på betingelse af, at han ikke her foretager sig noget, der skader USA.
/ritzau/Reuters