Annonce
Udland

Søvndal sender Syrien-opfordring til kolleger i EU

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) vil sammen med blandt andre sin franske kollega bruge de næste to dages uformelle EU-udenrigsministermøde til at forsøge at overbevise sine EU-kolleger om, at verden må reagere på Syriens anvendelse af kemiske våben.

- Hvis man synes, man står det moralsk rigtige sted - og det synes jeg, vi gør i Danmark - så er det klart, at jeg vil bruge min energi til at overbevise om, at det her kan ikke ske uden konsekvens.

- Det vil jeg opfordre også de andre udenrigsministre til at melde ud i meget klar tekst, siger Søvndal på vej ind til mødet i Vilnius.

Den danske minister siger til den fremmødte presse på både dansk, engelsk og tysk, at han ser tre mulige udfald:

- Den bedste af alle verdener er den, hvor FN påtager sig sit ansvar og beslutter, hvordan der skal svares igen. Det ved vi godt, hvor svært det er.

- Det værste af alle scenarier er det, hvor der ikke sker noget. Hvor det bare får lov til at ske, siger Søvndal og kalder det "et dramatisk tilbageskridt for verdens syn på kemiske våben", som ikke har været anvendt siden den iransk-irakiske krig for 25 år siden.

- Og så er der en række mellemscenarier, siger udenrigsministeren, som ikke tør spå om, hvor EU-holdningen lander, og hvornår man kan vente den fælles reaktion, han efterlyser.

Højtstående franske kilder har ligeledes forud for mødet i den litauiske hovedstad gjort det klart, at den franske minister, Laurent Fabius, vil forsøge at presse på for en fælles EU-holdning til Syrien.

Også selv om der ikke bliver tale om, at alle lande faktisk deltager i en kommende militæraktion sammen med Frankrig og USA.

Udgangspunktet er, at Frankrig ser en hurtig militær reaktion som den bedste metode til at sikre en langsigtet politisk løsning.

Men målet i Vilnius er ifølge kilderne at nå EU-enighed om en stærk fordømmelse af anvendelsen af kemiske våben og behovet for en langsigtet politisk løsning.

I den forbindelse kan Frankrig acceptere, hvis EU-holdningen bliver på linje med den tyske og danske: At man politisk bifalder et militært indgreb uden direkte at deltage.

Lørdag morgen deltager også den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, i EU-ministrenes møde i Vilnius.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
112

Ung mand trampede på hund

112

Kørt på sygehuset efter trafikuheld

Guldborgsund

Blev fundet ved børnehave: Vild bæver er nu tilbage på Sydhavsøerne

Femern

Kæmpe tunnelelement indviet af kongen: Se dronevideo

Politik

Lokal S-formand stemte på andet parti: - Jeg er i politisk identitetskrise

112

Bøderegn: Næsten hver anden kørte for stærkt

Sundhed

Ingen andre gør det: Nu kan din idé ændre sygehusene

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Liveblog

Iført hjelm og vest indviede kongen tunnelelement

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

Lolland

Heidi slår dørene op til ny butik

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Annonce
Annonce
112

21-årig rasende efter afsløring: "Jeg slår jer ihjel"

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Sport

Mark O. Madsen lancerer kæmpe event: Vil  være størst i Europa

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post