Annonce
Udland

Sort bjørn dræber vildfaren teenager under bjergløb i Alaska

Søndagens fatale bjørneangreb på Patrick Cooper menes at være et sjældent set rovdyrsangreb og ikke en forsvarshandling, som når en hunbjørn vil beskytte sine unger. Foto: /ritzau/AP/Mark Thiessen

Teenagedrengen ringede til sin bror og sagde, at han blev jagtet af en bjørn. Kort efter blev hans lig fundet.

Patrick Cooper var nået forbi halvvejsmærket og var på vej mod målstregen i et populært bjergløb i Alaska, da han af uransagelige årsager svingede af stien og farede vild søndag.

Det skulle vise sig at blive skæbnesvangert for den 16-årige dreng fra byen Anchorage, for her mødte han en sort bjørn, der i et sjældent set angreb på mennesker dræbte ham.

Cooper begyndte at løbe, og undervejs ringede han panikslagen til sin bror og fortalte, at han blev jagtet af en bjørn syd for Anchorage, hvor løbet Robert Spurr Memorial Hill Climb blev afholdt.

Broren underrettede løbsdirektøren, Brad Precosky, der alarmerede løbets medarbejdere, som iværksatte en eftersøgning af Patrick Cooper, der også var kendt bare som Jack.

Det tog et par timer, før det lykkedes at lokalisere teenageren, hvis lig blev fundet cirka halvanden kilometer fra stien. Bjørnen blev fundet samme sted, hvor den vogtede over den døde dreng.

En ranger fra Chugach State Park skød den 113 kilo tunge bjørn i hovedet, men dyret flygtede.

Det oplyser løbsdirektør Brad Precosky.

Ifølge politiet i Alaska blev liget fløjet væk fra stedet samme dag.

Angrebet menes at være et sjældent set rovdyrsangreb og ikke en forsvarshandling, som når en hunbjørn vil beskytte sine unger. Det oplyser talsmand for vildtforvaltningen i Alaska Ken Marsh.

- Det er meget usædvanligt. Det er ligesom, når nogen bliver ramt af et lyn, siger han.

Mandag oplyser myndighederne i Alaska, at de undersøger et andet fatalt bjørneangreb.

Således blev en minearbejder angrebet og dræbt af en sort bjørn mandag ved Pogo Mine nær Fairbanks, der ligger 580 kilometer fra Anchorage.

Mineselskabet oplyser i en erklæring, at dyremyndigheder i Alaska bad minepersonalet om at dræbe bjørnen, hvilket det gjorde.

  • Bear Mauling Teen Dies
    Søndagens fatale bjørneangreb på Patrick Cooper menes at være et sjældent set rovdyrsangreb og ikke en forsvarshandling, som når en hunbjørn vil beskytte sine unger. Foto: /ritzau/AP/Mark Thiessen
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Annonce
Annonce
Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar