Annonce
Udland

Spaniens tidligere konge trækker sig fra offentligheden

Den tidligere konge i Spanien Juan Carlos trækker sig helt fra offentligheden fra 2. juni, meddeler han i et åbent brev. På billedet ses han forlade en påskegudstjeneste 1. april 2018. Foto: Jaime Reina/Ritzau Scanpix

81-årige Juan Carlos vil fra på søndag ikke længere deltage i pligterne i det spanske kongehus, meddeler han.

Spaniens tidligere konge Juan Carlos trækker sig fra offentligheden.

Det meddeler han i et åbent brev til sin søn, kong Felipe VI. Brevet er offentliggjort på kongehusets hjemmeside.

Fra og med 2. juni vil Juan Carlos ikke længere være en del af kongehusets pligter. Det skriver nyhedsbureauet AP.

- Jeg mener, at tiden er kommet til at skrive et nyt kapitel i mit liv og endeligt trække mig tilbage for offentligheden, skriver Juan Carlos.

Meldingen kommer, fem år efter at Juan Carlos abdicerede fra den spanske trone. Den dengang 76-årige konge overraskede alle, da han meddelte sin afgang efter 39 år på den spanske trone på grund af dårligt helbred.

Indtil da var den spanske lovgivning ikke skruet sammen til at håndtere, at kongen abdicerer. Det kunne dog lade sig gøre, efter at det spanske senat med overvældende flertal vedtog en ny lov.

Loven banede vej for, at Juan Carlos' søn, Felipe, kunne overtage tronen.

Juan Carlos kom til magten efter diktator Francisco Francos død i 1975.

Han straks gik til kamp for at omdanne det autoritære sydeuropæiske land til et moderne demokrati. Men der skulle et afværget statskup til i 1981, før han for alvor vandt folkets respekt.

Anført af en oberstløjtnant brød kupmagere og betjente fra politienheden Guardia Civil ind i parlamentet for at genindføre Franco-tilstande.

Da nyheden nåede kongen, gik han i en tv-transmitteret tale ud og opfordrede oprørerne til at nedlægge våbnene og respektere landets grundlov. Det virkede.

Juan Carlos har dog været upopulær, siden han til befolkningens store forargelse tog på en overdådig elefantjagt i Botswana i 2012.

På det tidspunkt var Spanien i stærk recession og på konkursens rand kæmpede med en brutal arbejdsløshed.

Også kong Felipes yngste søster, prinsesse Cristina, har trukket negative overskrifter efter at være indblandet i en korruptionssag.

  • FILES-SPAIN-POLITICS-ROYALS
    Den tidligere konge i Spanien Juan Carlos trækker sig helt fra offentligheden fra 2. juni, meddeler han i et åbent brev. På billedet ses han forlade en påskegudstjeneste 1. april 2018. Foto: Jaime Reina/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt