Annonce
Udland

Stolen vakler under Østrigs vicekansler

De tyske aviser Der Spiegel og Süddeutsche Zeitung har offentliggjort en video, der angiveligt viser Heinz-Christian Strache, som i dag er østrigsk vicekansler, tilbyde statslige kontrakter til en kvinde, der udgiver sig for at være slægtning til en rig og potentiel donor fra Rusland. Videoen skal være optaget få måneder inden valget i Østrig i juli 2017. (Arkivfoto) Foto: Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix

En kompromitterende video får Østrigs kansler til at indkalde vicekansler fra Frihedspartiet til en samtale.

Østrigs kansler, Sebastian Kurz, vil ikke fortsætte samarbejdet med vicekansler Heinz-Christian Strache. Det siger kilder i regeringskoalitionen forud for et krisemøde lørdag mellem de to politiske ledere.

Strache er leder af Frihedspartiet (FPÖ), der indgår i koalitionsregering med Kurz' konservative parti, ÖVP.

En video, der blev offentliggjort af tyske medier fredag aften, viser tilsyneladende Strache tilbyde statslige kontrakter i bytte for politisk støtte fra en russisk oligark.

Optagelsen viser Strache holder møde med en anden FPÖ-politiker og en kvinde, der angiveligt er niece af en russisk rigmand.

Strache tilbyder kvinden, at han kan sende byggekontrakter videre til et bestemt firma til gengæld for, at Frihedspartiet modtager støtte. Han understreger dog, at alt skal foregå lovligt.

På mødet taler de også om, at den russiske oligark kan tage kontrol over avisen Krone. Strache siger, at avisen under en ny ledelse vil kunne hjælpe ham og Frihedspartiet i valgkampen.

Videoen skal være optaget i juli 2017 på den spanske ferieø Ibiza et par måneder inden det valg, der resulterede i et ÖVP-FPÖ flertal.

Det er uklart, hvem der har sat den formodede fælde op for Strache, og hvem der har optaget den seks timer lange video fra mødet. Det er heller ikke oplyst, hvordan to store tyske aviser er kommet i besiddelse af optagelsen.

Kansleren har indkaldt vicekansleren til et møde lørdag klokken 11 for at drøfte den umiddelbare fremtid. Fredag aften var der krisemøde i regeringen.

Det er ikke umiddelbart klart, om mødet lørdag mellem Kurz og Strache vil ende med vicekanslerens afgang, eller om skandalesagen udløser et nyvalg.

- Det her er stort. Det må blive enden for Heinz-Christian Strache, siger politisk analytiker Thomas Hofer til nyhedsbureauet Reuters.

Vicekansleren vil komme med en udtalelse klokken 12, oplyser Frihedspartiet.

Partiformand Christian Hafenecker siger, at partiets advokater er ved at se videoen igennem.

Hverken Strache eller partiet har nogensinde fået noget fra eller givet noget til de involverede, understreger partiformanden over for Reuters.

  • FILES-HUNGARY-AUSTRIA-DIPLOMACY
    De tyske aviser Der Spiegel og Süddeutsche Zeitung har offentliggjort en video, der angiveligt viser Heinz-Christian Strache, som i dag er østrigsk vicekansler, tilbyde statslige kontrakter til en kvinde, der udgiver sig for at være slægtning til en rig og potentiel donor fra Rusland. Videoen skal være optaget få måneder inden valget i Østrig i juli 2017. (Arkivfoto) Foto: Attila Kisbenedek/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen