Man må ikke tage Nato for givet, mener chef Jens Stoltenberg, der appellerer til medlemmers venskab.
I over et halvt århundrede har USA, Canada og en række europæiske lande haft et solidt samarbejde i militæralliancen Nato.
Men det er intet sted hugget i granit, at forholdet også vil fungere i fremtiden, advarer Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.
Det er uoverensstemmelser om blandt andet handel, klima og atomaftalen med Iran, der for alvor skaber uro, efter at præsident Donald Trump har indtaget Det Ovale Værelse i Washington.
- Disse uenigheder er ægte, og de forsvinder ikke natten over. Faktisk er det intet sted hugget i sten, at det transatlantiske forhold altid vil blomstre, skriver Stoltenberg i en klumme i avisen The Guardian.
Nordmanden, der har høstet Trumps ros for forsøg på at presse medlemmer til at opfylde militære budgetmål, appellerer til, at parterne vedligeholder venskabet.
Men generalsekretæren er på en yderst vanskelig mission for Trump, der repræsenterer alliancens suverænt største militærmagt.
Mens mægtige USA bruger over 3,5 procent af bnp på militæret, ligger budgettet i Danmark på 1,17 procent - meget langt fra det fælles mål om to procent i 2024.
De aktuelle uoverensstemmelser handler dog i mindre grad om militære udgifter. De har snarere rod i andre politiske kriser på verdensscenen.
Stoltenberg erkender, at "politiske stormskyer" trækker sig sammen over de bånd, der har bundet Natos medlemslande sammen siden midten af forrige århundrede.
Det sker, blot fire uger før at lederne af alliancens 29 lande mødes i Bruxelles.
- Vi må begrænse enhver negativ indflydelse (af de politiske uenigheder, red.) på vores sikkerhedssamarbejde, skriver Stoltenberg.
Generalsekretæren mødes torsdag med Theresa May, der som britisk premierminister repræsenterer en anden stormagt i Nato-sammenhæng.