Stor sag om våbenrettigheder skal for USA's højesteret

En appelsag om retten til at bære våben i offentligheden skal for USA's højesteret.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Højesteret har sagt ja til at vurdere en appelsag, som er rejst af to ejere af håndvåben i staten New York. De to mænd mener, at de restriktive regler i New York er imod landets forfatning.

Det afviste en lavere domstol. Men højesteret skal altså nu ind i sagen.

Appelsagen er støttet af våbenorganisationen National Rifle Associations (NRA) afdeling i New York.

New York er ifølge det amerikanske nyhedsmedie ABC News blandt otte stater, som begrænser retten til at bære våben i offentligheden. De øvrige er Californien, Delaware, Hawaii, Maryland, Massachusetts, New Jersey og Rhode Island.

I resten af landet har ejere af håndvåben så godt som ingen lovmæssige hindringer for at bære våben, når de går ud, skriver mediet.

Den våbenlicens, som de to mænd har fået i New York, betyder, at de kun må bruge deres våben til jagt og skydetræning. Men de mener, at det er imod forfatningen, at de ikke har lov til at bære deres våben i offentligheden.

Det er det, de forsøger at opnå ret til med sagen. Hvis de får medhold, kan det betyde, at New York og øvrige stater med restriktioner på våbenlicenserne må sadle om.

Ifølge ABC News vil sagen gå for højesteret i efteråret.

Reuters skriver, at sagen kan føre til en af de mest betydningsfulde domme i forhold til USA's såkaldte "second amendment" i mere end ti år. Det er den paragraf i forfatningen, der handler om retten til at bære våben.

Sagen bliver den første omhandlende våbenrettigheder i højesteret, siden konservative Amy Coney Barrett blev udnævnt som højesteretsdommer i oktober. Hun kom til, efter den demokratiske højesteretsdommer Ruth Bader Ginsburg døde.

Barrets tilgang betyder, at højesteretten har et konservativt flertal med seks mod tre.

Da Bader Ginsburg stadig var højesteretsdommer, afviste højesteret at kigge på sagen.

Debatten om våbenrettigheder i USA har taget til på det seneste. Nylige masseskyderier i Indianapolis, Georgia og Colorado har vakt nyt liv i debatten.